RÚttur til ■jˇnustu hjß VIRK og helstu ßstŠ­ur frßvÝsana

═ samantektinni hÚr fyrir ne­an er fari­ yfir helstu skilyr­i sem einstaklingar ■urfa a­ uppfylla til a­ eiga rÚtt ß ■jˇnustu hjß VIRK og einnig er fari­ yfir helstu ßstŠ­ur ■ess a­ einstaklingar eru ekki teknir inn Ý ■jˇnustu og vÝsa­ anna­.

1. Hverjir eiga rÚtt ß ■jˇnustu VIRK?

Meginskilyr­i fyrir ■jˇnustu hjß VIRK eru eftirfarandi:á

1. A­ vi­komandi geti ekki sinnt starfi sÝnu a­ hluta e­a ÷llu leyti e­a teki­ ■ßtt ß vinnumarka­i vegna hindrana af v÷ldum heilsubrests sem rekja mß til veikinda e­a slysa. Um er a­ rŠ­a fjarvistir frß vinnu Ý lengri tÝma vegna heilsubrests af andlegum e­a lÝkamlegum toga.á

2. A­ markmi­ einstaklings sÚ a­ ver­a aftur virkur ■ßtttakandi ß vinnumarka­i, e­a auka ■ßttt÷ku ß vinnumarka­i, svo fljˇtt sem ver­a mß.

Auk ■ess er nau­synlegt a­:á

  • Geta og vilji sÚ til sta­ar til a­ taka markvissan ■ßtt Ý starfsendurhŠfingunni og fylgja ■eirri ߊtlun sem ■ar er sett fram.á
  • Einstaklingur ■arf a­ vera fŠr um a­ axla ßbyrg­ ß eigin lÝfi, geta teki­ ■ßtt Ý ath÷fnum daglegs lÝfs og sinnt nau­synlegum ■ßttum starfsendurhŠfingar.á
  • Einstaklingurinn hafi ■÷rf fyrir ■jˇnustuna og h˙n sÚ til ■ess fallin a­ au­velda honum a­ fara aftur til vinnu.
  • Ůjˇnustan sÚ lÝkleg til ßrangurs ß ■eim tÝma sem h˙n er veitt.á
  • Samrß­ sÚ vi­ vi­eigandi a­ila, s.s. heimilislŠkni, me­fer­ara­ila og atvinnurekanda ■egar vi­ ß.á

Ůessi skilyr­i eru samkvŠmt skipulagsskrß VIRK og l÷gum nr. 60/2012.

Til a­ einstaklingur eigi rÚtt ß ■jˇnustu VIRK ■arf a­ liggja fyrir tilvÝsun frß lŠkni ■ar sem heilsubrestur sem hŠgt er a­ vinna me­ Ý starfsendurhŠfingu er sta­festur. Rß­gjafar VIRK starfa alltaf Ý samrß­i vi­ lŠkni. M÷gulegt er fyrir lŠkni a­ fylla ˙t og senda bei­ni um ■jˇnustu sem a­gengileg er Ý S÷gu og ß vefsÝ­u VIRK.á

Íllu j÷fnu hefur einstaklingur gagn af starfsendurhŠfingu ef ˙tlit er fyrir a­ hann komist ekki aftur Ý vinnu ßn markvissrar, sÚrhŠf­rar a­sto­ar og tali­ raunhŠft og tÝmabŠrt a­ auka starfsgetu me­ starfsendurhŠfingu.á

┴ vefsÝ­u VIRK ľ virk.is ľ mß finna nßnari upplřsingar um ■jˇnustuna og skilyr­i hennar. Ůar er m.a. a­ finna myndband sem ˙tskřrir starfsendurhŠfingarferilinn hjß VIRK.

2. Helstu ßstŠ­ur frßvÝsana hjß VIRK

Talsvert berst af bei­num um starfsendurhŠfingu ß vegum VIRK fyrir einstaklinga sem uppfylla ekki skilyr­i fyrir ■jˇnustu samkvŠmt l÷gum nr. 60/2012. Ůeim er vÝsa­ frß og bent ß vi­eigandi a­sto­ eftir ■vÝ sem hŠgt er. ═ flestum tilfellum falla mßl sem vÝsa­ er frß undir eftirtalda flokka:

2.1 LŠknisfrŠ­ilegri greiningu/ me­fer­/endurhŠfingu er ekki loki­á

Greiningarferli/lŠknisfrŠ­ilegri me­fer­ og e­lilegri endurhŠfingu innan heilbrig­iskerfisins er ˇloki­ vegna ■ess heilsubrests sem er meginßstŠ­a ˇvinnufŠrni og starfsendurhŠfing ■vÝ hvorki tÝmabŠr nÚ lÝkleg til ßrangurs. HŠgt er a­ senda nřja bei­ni ■egar ■a­ er tÝmabŠrt og lŠknir metur a­ starfsendurhŠfingar sÚ ■÷rf.

Ekki er tÝmabŠrt a­ vÝsa einstaklingi Ý starfsendurhŠfingu ■egar ■÷rf er ß endurhŠfingu Ý heilbrig­iskerfi og s˙ endurhŠfing er fyrirhugu­ innan 6 mßna­a enda er starfsendurhŠfing ekki lÝkleg til ßrangurs ß ■eim tÝmapunkti. Ůetta ß til dŠmis vi­ ■egar endurhŠfing er fyrirhugu­ ß Reykjalundi, HvÝta bandinu, Kristnesi, Stykkishˇlmi, HNLF═ e­a Ůraut.á

Ef taka fŠ­ingarorlofs er fyrirhugu­ ß nŠstu mßnu­um kann a­ vera ˇskynsamlegt a­ hefja starfsendurhŠfingu ß ■eim tÝmapunkti. Ůetta ■arf ■ˇ a­ sko­a og meta ˙t frß a­stŠ­um hverju sinni.

2.2áStarfsendurhŠfing ekki tÝmabŠr vegna fyrirhuga­rar fjarveruá

StarfsendurhŠfing getur veri­ ˇtÝmabŠr vegna ■ess a­ ekki nŠst e­lileg samfella Ý ■jˇnustu. DŠmi um ■etta er ■egar einstaklingur er ß lei­ Ý afplßnun ß fangelsisdˇmi e­a ver­ur lengi fjarverandi af ÷­rum ßstŠ­um.

2.3áFÝknisj˙kdˇmurá

Einstaklingur er me­ fÝknivanda og ■arf vi­eigandi me­fer­ og stu­ning ß­ur en ■eim st÷­ugleika er nß­ a­ starfsendurhŠfing sÚ lÝkleg til ßrangurs. HŠgt er a­ senda inn nřja bei­ni ■egar einstaklingur hefur fengi­ vi­eigandi a­sto­/me­fer­ og veri­ frß neyslu Ý a.m.k. 3-6 mßnu­i. Hvert mßl er ■ˇ meti­ ˙t frß neyslus÷gu, a­stŠ­um og samrß­i vi­ faga­ila. VIRK sinnir ekki endurhŠfingu einstaklinga sem eing÷ngu eru me­ fÝknivanda. Ůeim er bent ß vi­eigandi me­fer­ar˙rrŠ­i og l÷gbundinn stu­ning fÚlags■jˇnustu eftir a­ slÝkri me­fer­ lřkur.

2.4áEkki er ■÷rf ß heildstŠ­ri/ sÚrhŠf­ri starfsendurhŠfinguá

DŠmi um slÝkar a­stŠ­ur eru eftirfarandi:á

a.áEkki er ■÷rf ß heildstŠ­ri starfsendur- hŠfingu vegna ■ess heilsubrests sem veldur ˇvinnufŠrni.á

DŠmi um ■etta eru:á

Einstaklingur er a­ jafna sig eftir beinbrot, li­skiptaa­ger­ og a­rar lŠknisa­ger­ir og nß aftur e­lilegri fŠrni. ═ flestum tilfellum er ekki ■÷rf ß ■verfaglegri starfsendurhŠfingu vi­ slÝkar a­stŠ­ur. SÚ ■÷rf ß sÚrtŠkari eftirme­fer­, svo sem sj˙kra■jßlfun er ■a­ hluti heilbrig­is■jˇnustu en telst ekki til verkefna starfsendur- hŠfingar.

Sama getur ßtt vi­ um nřleg ßf÷ll e­a atbur­i sem hafa ßhrif ß heilsufar og starfsgetu svo sem ßstvinamissi, hjˇnaskilna­, gjald■rot o.s.frv. ═ ■essum tilfellum er rß­legt a­ einstaklingar nßi vissu jafnvŠgi ß­ur en huga ■arf a­ ■÷rf fyrir starfsendurhŠfingu. Barnshafandi konum er vÝsa­ frß ef eing÷ngu beinar aflei­ingar ■ungunar valda starfsgetumissi. DŠmi um ■etta eru grindargli­nun, bakverkir og a­rir ■ekktir fylgikvillar ■ungunar.

b. Einstaklingur er Ý vinnu sem svarartil 70% starfsgetu e­a Ý nßmi umfram 21 ECTS nßmseiningu ß ÷nn. Ekki er mŠlt me­ a­ fˇlk hŠtti e­a dragi ˙r virkni Ý nßmi e­a vinnu eing÷ngu til a­ eiga rÚtt ß ■jˇnustu VIRK. Einstaklingar me­ hßtt starfshlutfall e­a Ý miklu nßmi ■yrftu Ý raun yfir 100% starfsgetu til a­ taka jafnframt fullan ■ßtt Ý starfsendur- hŠfingu. Einstaklingur sem hefur ■urft a­ minnka vi­ sig vinnu af heilsufarsßstŠ­um og er ■ar af lei­andi tÝmabundi­ Ý hlutastarfi getur ßtt rÚtt ß ■jˇnustu VIRK, en starfsendurhŠfing mi­ar ■ß markvisst a­ ■vÝ a­ auka verulega vinnugetu vi­komandi einstaklings.á

c. ┴hugahv÷t til starfsendurhŠfingar, atvinnu■ßttt÷ku og/e­a nßms er ekki til sta­ar og einstaklingur vir­ist ekki stefna ß vinnumarka­.á

d. Ef einstaklingur sÚr sig ekki fŠrast nŠr vinnumarka­i ß nŠstu 6-12 mßnu­um ■rßtt fyrir a­sto­ og stu­ning er ekki tÝmabŠrt a­ hefja starfsendurhŠfingu. Einstaklingur ■arf a­ vera kominn ß ■ann sta­ a­ hann sÚ a­ stefna markvisst a­ ■ßttt÷ku ß vinnumarka­i ■egar hann kemur inn Ý starfsendurhŠfingu. StarfsendurhŠfing getur sÝ­an teki­ mislangan tÝma og markmi­ og tÝmasetningar eru ßvallt endurmetnar ß starfsendurhŠfingartÝmanum eftir a­stŠ­um og gangi mßla.á

e. Einstaklingur er ekki ˇvinnufŠr vegna heilsubrests og ■arf fyrst og fremst a­sto­ vi­ atvinnuleit. Bent er ß hlutverk og ■jˇnustu Vinnumßlastofnunar og fÚlags■jˇnustu sveitarfÚlaga var­andi a­sto­.

2.5 StarfsendurhŠfing er ekki talin raunhŠf e­a h˙n fullreyndá

DŠmi:á

a. Ekki er tali­ raunhŠft a­ einstaklingur ver­i vinnufŠr Ý ljˇsi heilsufarsvanda- mßls, s.s. hratt minnkandi starfsgeta, ˇljˇsar horfur, fj÷l■Šttur og/e­a alvarlegur heilsubrestur.á

b. Einstaklingur hefur ß­ur loki­ umtalsver­ri endurhŠfingu og/e­a starfsendurhŠfingu og ekki or­i­ slÝk breyting ß heilsufari e­a a­stŠ­um a­ lÝklegt sÚ a­ endurtekin starfsendurhŠfing beri frekari ßrangur.á

c. Ef einstaklingur er ˇvinnufŠr vegna varanlegrar fŠrnissker­ingar og ß rÚtt ß ■jˇnustu samkvŠmt l÷gum um mßlefni fatla­s fˇlks er ekki talin ■÷rf ß starfsendurhŠfingu, en lÝklegt a­ ■÷rf sÚ ß ■jˇnustu Vinnumßlastofnunar.á

d. Einstaklingur er me­ ÷rorku˙rskur­ hjß TR e­a lÝfeyrissjˇ­i og ekki er tali­ raunhŠft a­ hann nßi starfsgetu ß almennan vinnumarka­ a­ nřju me­ starfsendurhŠfingu Ý ljˇsi ■ess heilsubrests sem liggur til grundvallar ÷rorku˙rskur­i.á

e. Ekki er fari­ af sta­ Ý starfsendurhŠfingu nema einstaklingur vilji og horfur bendi til a­ raunhŠft sÚ a­ stefna a­ a.m.k. 40% starfsgetu ß almennum vinnumarka­i.

2.6 A­stŠ­ur og skortur ß fÚlagslegum stu­ningi koma Ý veg fyrir getu og ■ßttt÷ku

Einstaklingur er ekki fŠr a­ taka ■ßtt Ý ath÷fnum daglegs lÝfs og/e­a taka ■ßtt Ý starfsendurhŠfingu sem krefst mŠtinga og ßstundunar Ý talsver­an tÝma og oft Ý viku hverri. Til a­ geta teki­ ■ßtt Ý atvinnutengdri starfsendurhŠfingu er ger­ krafa um a.m.k. 80% mŠtingu Ý ˙rrŠ­i og/e­a virkni og getu til a­ taka ■ßtt Ý verkefnum sem hafa ■ř­ingu fyrir almennan vinnumarka­. Ef a­stŠ­ur einstaklings koma Ý veg fyrir ■a­ er starfsendurhŠfing ekki lÝkleg til ßrangurs og oft er ■÷rf ß aukinni a­sto­ innan heilbrig­iskerfisins e­a fÚlagslegri a­sto­ svo sem hjß fÚlags■jˇnustu sveitarfÚlaga og řmsum frjßlsum fÚlagasamt÷kum sem vinna a­ eflingu fˇlks me­ ge­raskanir.

SvŠ­i

  • Gu­r˙nart˙n 1 | 105 ReykjavÝk
  • sÝmi 535 5700
  • Kt. 440608-0510
  • virk@virk.is

OpnunartÝmi skrifstofu: 9:00 - 16:00 (15:00 ß f÷stud÷gum)