N˙na hlakka Úg til framtÝ­arinnar

Hj÷rdÝs Ůorkelsdˇttir

äMig langa­i a­ ver­a aftur virkur ■ßtttakandi Ý lÝfinu, en Úg gat ekki lengur gegnt gamla starfinu mÝnu. StÚttarfÚlagi­ mitt benti mÚr ß VIRK StarfsendurhŠfingarsjˇ­ og ■ˇtt Úg vissi lÝti­ hva­a hlutverki hann gegndi ■ß fannst mÚr ekki saka a­ tala vi­ rß­gjafa. Mig gruna­i ekki a­ Úg fengi svona mikla a­sto­. Rß­gjafinn fˇr bˇkstaflega yfir allt me­ mÚr; hvort mig langa­i a­ mennta mig meira, Úg fÚkk a­sto­ vi­ a­ byrja Ý lÝkamsrŠkt, ge­hj˙krunarfrŠ­ingur kemur Ý heimsˇkn til mÝn vikulega, fjßrmßl fj÷lskyldunnar voru tekin Ý gegn og svona mŠtti lengi telja. ═ mÝnu tilviki vir­ist hreinlega enginn vandi, sem ■essir rß­gjafar geta ekki hjßlpa­ mÚr a­ leysa ˙r. Ůa­ er algj÷rlega ˇmetanlegt a­ fß svona hjßlp.ô

Hj÷rdÝs E. Ůorkelsdˇttir er r˙mlega fertug, gift og fj÷gurra barna mˇ­ir. H˙n starfa­i sem sj˙krali­i ß Hrafnistu Ý Hafnarfir­i, en ■egar gigtarsj˙kdˇmur fˇr a­ herja ß hana var­ h˙n a­ hŠtta st÷rfum. H˙n haf­i lÝka fengi­ taugaßfall ßri­ 2005, en segir a­ ■ˇtt h˙n hafi vissulega fengi­ a­sto­ ■ß hafi eftirfylgnin ekki veri­ nein. äEftir langvarandi erfi­leika, sem tengdust ßhyggjum af fj÷lskyldunni, fjßrhagnum og versnandi heilsufari, fÚkk Úg anna­ ßfall Ý febr˙ar 2009. ╔g hvarf af vinnumarka­i og satt best a­ segja leit ekki ˙t fyrir a­ Úg Štti grei­a lei­ Ý anna­ starf. KristÝn ┴. Gu­mundsdˇttir, forma­ur Sj˙krali­afÚlagsins, benti mÚr ß VIRK og sag­i a­ ■ar gŠti Úg fengi­ hjßlp til a­ komast af sta­ ß nř.ô

Aftur ß skˇlabekk

Hj÷rdÝs hitti rß­gjafa fyrst Ý oktˇber 2009. äŮa­ var teki­ afskaplega vel ß mˇti mÚr. ╔g skřr­i frß st÷­u minni og rß­gjafarnir, SoffÝa og Karen, spur­u mig mj÷g Ýtarlega ˙t Ý alla hluti. A­sto­ ■eirra var frßbŠr og Úg var strax miklu sporlÚttari eftir fyrstu heimsˇknina. ╔g haf­i til dŠmis gŠlt vi­ a­ fara Ý nßm og var ■ß alltaf a­ Ýhuga nßm sem tengdist sj˙krali­astarfinu, til dŠmis i­ju■jßlfun e­a hj˙krunarfrŠ­i. Hins vegar fann Úg a­ Úg haf­i ekki nŠgan ßhuga ß ■essum f÷gum. ═ vi­t÷lunum hjß rß­gj÷funum tˇkst mÚr a­ greina betur hva­ Úg raunverulega vildi. Rß­gjafarnir fˇru lÝka yfir nßm mitt fram ß ■ennan dag, ßrin sem Úg var Ý Menntaskˇlanum vi­ Sund og Ý sj˙krali­anßminu og ■ß kom Ý ljˇs a­ Úg ß mj÷g stutt eftir Ý st˙dentsprˇf. Sjßlf haf­i Úg haldi­ a­ Úg Štti 2-3 annir eftir, en n˙ veit Úg a­ mÚr nŠgir a­ setjast ß skˇlabekk Ý eina ÷nn. Og ■egar st˙dentsprˇfi­ er Ý h÷fn Štla Úg a­ fara Ý sßlfrŠ­i vi­ Hßskˇla ═slands. ╔g hlakka ˇskaplega miki­ til a­ byrja Ý nßmi aftur. Ůa­ er langt sÝ­an Úg hef hlakka­ svona miki­ til einhvers.ô

MargvÝsleg a­sto­

Hj÷rdÝs Štlar ekki a­eins a­ huga a­ nßmi, ■vÝ lÝkaminn ■arf einnig a­ styrkjast. äRß­gjafarnir ˙tvegu­u mÚr ■riggja mßna­a kort Ý Sporth˙sinu og ■ar tˇk ■jßlfari ß mˇti mÚr og ˙tskřr­i hva­ Úg ■yrfti a­ gera til a­ styrkjast og lÚttast. Ůennan ■jßlfara hitti Úg alls sex sinnum, til a­ fara yfir prˇgrammi­ sem hann fˇl mÚr a­ vinna eftir og rŠ­a um ßrangurinn.

Svo fengum vi­ hjˇnin fjßrmßlarß­gj÷f. ١tt sta­an sÚ slŠm, ■ß lÚtti okkur bß­um mj÷g vi­ a­ fß nßkvŠma ˙ttekt ß ■vÝ hver h˙n raunverulega er. N˙na vitum vi­ hva­ ■arf a­ gera, horfumst Ý augu vi­ vandamßlin og t÷kumst ß vi­ ■au Ý sameiningu. Ůetta skiptir okkur bŠ­i miklu mßli. ╔g veit a­ ma­urinn minn var or­inn mj÷g ■jaka­ur af fjßrhagsßhyggjum, en samt Štla­i hann ekki a­ fßst til a­ koma me­ mÚr Ý rß­gj÷fina. Ůa­ eru au­vita­ ■ung spor fyrir marga. En hann kom n˙ samt og sÚr ekki eftir ■vÝ. Vi­ sßtum fimm daga nßmskei­, ■ar sem fari­ var yfir řmis grunnatri­i og svo fengum vi­ sÚrstaka rß­gj÷f. Ůar var fari­ Ýtarlega Ý saumana ß fjßrmßlum okkar, en mannlegi ■ßtturinn gleymdist ekki, ■vÝ vi­ fengum lÝka a­sto­ vi­ a­ skilja ■au ßhrif, sem fjßrhagsvandinn haf­i ß tilfinningar okkar. Svo fengum vi­ a­sto­ vi­ a­ semja ■au brÚf sem ■urfti til a­ koma fjßrmßlunum Ý rÚttan farveg.ô

B÷rnin nŠm ß lÝ­an

B÷rnin finna vel a­ m÷mmu ■eirra lÝ­ur betur. äŮau eru nŠm ß lÝ­an manns og um lei­ og Úg styrkist, styrkjast ■au. ╔g hef sjßlf gert mÚr grein fyrir a­ Úg er einstaklingur me­ eigin ■arfir. ┴­ur var Úg alltaf a­ hugsa um a­ra og vanrŠkti sjßlfa mig algj÷rlega. Ůa­ var­ til ■ess a­ Úg var a­ ni­urlotum komin og au­vita­ var enginn styrkur Ý mÚr Ý ■annig ßstandi.ô

Hj÷rdÝs fer einu sinni Ý viku til SoffÝu og Karenar. äStu­ningur ■eirra er ˇmetanlegur, Ý stˇru sem smßu. Karen lŠtur mig til dŠmis skipuleggja tÝma minn, sem Úg hef aldrei gert ß­ur, til a­ Úg ver­i tilb˙in Ý nßmi­. ╔g veit lÝka a­ ■Šr sleppa ekkert af mÚr hendinni, ■ˇtt Úg lj˙ki st˙dentsprˇfinu. ŮŠr Štla til dŠmis a­ a­sto­a mig vi­ a­ sŠkja um hßskˇlanßmi­. ╔g veit lÝka a­ ■Šr geta veitt gˇ­ rß­ um nßmslßn, sem Úg ■arf hugsanlega a­ taka ■egar Ý Hßskˇlann er komi­. N˙na fŠ Úg endurhŠfingarlÝfeyri, af ■vÝ a­ Úg get ekki lengur starfa­ Ý mÝnu fagi.ô

═ gˇ­um h÷ndum

Hj÷rdÝs segist hafa veri­ heppin a­ fß ßbendingu um starf VIRK. äŮa­ var frßbŠrt a­ lenda Ý svona gˇ­um h÷ndum. ╔g vona a­ sem flestir eigi ■ess kost, ef ■eir ■urfa svona stu­ning. En Úg veit a­ margir ■ekkja ekkert til ■essa starfs. Vinir mÝnir hvß­u margir ■egar Úg sag­i ■eim af VIRK og h÷f­u aldrei heyrt ß hann minnst. LŠknirinn minn var einn ■eirra sem haf­i enga hugmynd um a­ Úg gŠti fengi­ ■essa a­sto­. ╔g hef ßhyggjur af ■vÝ fˇlki, sem missir vinnuna e­a ver­ur a­ hŠtta a­ vinna af einhverjum ors÷kum og veit ekki af ■essum m÷guleika. Sumir eru ekki Ý nŠgilega gˇ­u sambandi vi­ stÚttarfÚlagi­ sitt, sem gŠti bent ß ■etta.ô

Uppbygging og tilhl÷kkun

H˙n segir lÝ­anina hafa batna­ um lei­ og h˙n fˇr a­ hitta rß­gjafana. äMeira a­ segja ß­ur en Úg var farin a­ mˇta lÝf mitt upp ß nřtt lei­ mÚr miklu betur. Rß­gjafarnir h÷f­u lag ß a­ byggja mig upp og n˙na hlakka Úg til framhaldsins. Ef Úg hef­i ekki fengi­ ■essa a­sto­ vŠri Úg ßrei­anlega f÷st Ý sama do­anum og fyrr; Úg fann ekki fyrir neinu nema ■ß helst vonleysinu. Og Úg veit a­ Úg hef­i ekki geta­ gert ■etta allt ein og ˇstudd; athuga­ st÷­una Ý nßminu, fari­ a­ stunda rŠktina e­a ß fjßrmßlanßmskei­. ╔g var alltaf svo kvÝ­in, a­ Úg reyndi meira a­ segja a­ for­ast a­ tala vi­ nokkurn mann Ý sÝmann. ┴­ur var Úg alltaf svo fÚlagslynd, en undanfarin ßr hef Úg helst vilja­ vera heima. N˙na hlakka Úg til framtÝ­arinnar.ô

Lestu fleiriáreynslus÷gur einstaklinga hÚr.


N˙na hlakka Úg til framtÝ­arinnar
Svo fengum vi­ hjˇnin fjßrmßlarß­gj÷f. ١tt sta­an sÚ slŠm, ■ß lÚtti okkur bß­um mj÷g vi­ a­ fß nßkvŠma ˙ttekt ß ■vÝ hver h˙n raunverulega er. N˙na vitum vi­ hva­ ■arf a­ gera, horfumst Ý augu vi­ vandamßlin og t÷kumst ß vi­ ■au Ý sameiningu. Ůetta skiptir okkur bŠ­i miklu mßli.

SvŠ­i

  • Gu­r˙nart˙n 1 | 105 ReykjavÝk
  • sÝmi 535 5700
  • Kt. 440608-0510
  • virk@virk.is

OpnunartÝmi skrifstofu: 9:00 - 16:00