Spurningar og sv÷r - atvinnurekendur

Hva­ er VIRK atvinnutenging?

VIRK atvinnutenging er samstarf VIRK og fyrirtŠkja og stofnana Ý tengslum vi­ rß­ningar starfsfˇlks. Megintilgangurinn er a­ lj˙ka starfsendurhŠfingu ß farsŠlan hßtt me­ ■vÝ a­ ˙tvega einstaklingunum ßhugaver­ st÷rf og fyrirtŠkjunum gott starfsfˇlk ßsamt ■vÝ a­ halda uppi virkri atvinnu■ßttt÷ku ß ═slandi og stu­la a­ heilbrig­u samfÚlagi.

VIRK atvinnutenging a­sto­ar einstaklinga me­ fj÷lbreytta menntun og starfsreynslu sem leita a­ starfi Ý lok starfsendurhŠfingar. ┴hugasama einstaklinga sem b˙a yfir lŠrdˇmsvilja og a­l÷gunarhŠfni, hafa tileinka­ sÚr hagnřt rß­ Ý starfsendurhŠfingunni og stefna markvisst ß a­ hasla sÚr v÷ll ß vinnumarka­i a­ nřju.

FyrirtŠki og stofnanir geta skrß­ sig ß verumvirk.is, atvinnulÝfstenglar VIRK hafa samband Ý framhaldinu og veita nßnari upplřsingar.

Hva­ gera atvinnulÝfstenglar?

AtvinnulÝfstenglar a­sto­a einstaklinga vi­ endurkomu til vinnu og tengja saman einstaklinga og fyrirtŠki e­a stofnanir ˙t frß ˇskum beggja a­ila.

Ůeir veita fyrirtŠkjum og einstaklingum frŠ­slu og stu­ning eftir ■÷rfum Ý upphafi starfs, gera vinnuߊtlun Ý samrß­i vi­ fyrirtŠki og einstakling um fyrstu vikur Ý starfi og fylgja einstaklingum eftir, a­sto­a vi­ a­ yfirstÝga hindranir og leysa ˙r mßlum.

FyrirtŠki og stofnanir geta skrß­ sig ß verumvirk.is, atvinnulÝfstenglar VIRK hafa samband Ý framhaldinu og veita nßnari upplřsingar.

Geta ÷ll fyrirtŠki nřtt sÚr VIRK atvinnutengingu?

Íll fyrirtŠki geta leita­ til VIRK atvinnutengingar ■egar ■au hafa hug ß a­ rß­a til sÝn starfsfˇlk sem er a­ koma ˙r starfsendurhŠfingu. AtvinnulÝfstenglar starfa ß H÷fu­borgarsvŠ­inu og eru a­ mestu a­ vinna me­ fyrirtŠkjum og einstaklingum sem eru sta­settir ■ar. DŠmi eru hins vegar um a­ einstaklingar sÚu opnir fyrir a­ starfa ˙ti ß landi e­a jafnvel flytja ■anga­.

Berist erindi frß fyrirtŠk sem er sta­sett utan H÷fu­borgarsvŠ­isins sko­a atvinnulÝfstenglar hvort ■eir geti ■jˇnusta­ fyrirtŠki­ og hafa jafnframt samband vi­ rß­gjafa VIRK ß ■vÝ svŠ­i ■ar sem fyrirtŠki­ er sta­sett, en rß­gjafar VIRK ß landsbygg­inni hafa gˇ­a reynslu af a­ lei­a saman einstaklinga og fyrirtŠki og landa rß­ningum.

Nßnari upplřsingar og skrßning ß verumvirk.is.

Getur VIRK hjßlpa­ starfsmanni mÝnum?

FyrirtŠki getur rß­lagt starfsmanni sem hefur veri­ fjarverandi frß vinnu a­ hluta e­a ÷llu leiti vegna heilsubrests a­ leita til lŠknis til a­ kanna hvort starfsendurhŠfing geti stu­la­ a­ endurkomu hans til vinnu. Meti lŠknir ■a­ svo getur hann sent bei­ni um starfsendurhŠfingu til VIRK.

SÚrfrŠ­ingar VIRK meta Ý framhaldinu hvort starfsendurhŠfing sÚ sß vettvangur sem henti best ß ■essum tÝmapunkti e­a hvort ÷nnur ■jˇnusta gŠti ßtt betur vi­. Sjß nßnar hÚráRÚttur til ■jˇnustu hjß VIRK.

Hvernig getum vi­ stutt vi­ starfsfˇlk sem ver­ur fyrir ßf÷llum?

Almennt gildir ■egar ßf÷ll dynja yfir a­ sřna starfsm÷nnum sam˙­ og hluttekningu. MikilvŠgt er a­ stjˇrnendur sÚu til taks en vir­i a­ einstaklingurinn gŠti vilja­ halda persˇnulegum mßlum fyrir sig.á

Gott er a­ hafa Ý huga a­ hlusta vel ß starfsmanninn Ý sta­ ■ess a­ gefa ˇbe­nar rß­leggingar ■vÝ oft er starfsma­urinn sjßlfur me­ gˇ­ar lausnir. Ůß er rß­lagt a­ vera Ý reglulegu sambandi vi­ starfsmanninn og lÚtta ß vinnußlagi ef hann ˇskar ■ess e­a finna a­rar vi­eigandi lausnir.

velvirk.is er fjalla­ nßnar um hvernig stjˇrnendur geta mŠtt starfsfˇlkinu sÝnu Ý kj÷lfar ßfalla.

Hvernig getur stjˇrnandi stu­la­ a­ aukinni vellÝ­an ß vinnusta­?

Vi­ berum ÷ll sameiginlega ßbyrg­ ß vellÝ­an ß vinnusta­ en stjˇrnandi getur me­ sÝnum stjˇrnunarstÝl haft mikil ßhrif ß vellÝ­an starfsmanna. Ůegar stjˇrnandi er sty­jandi fyrirmynd sem nřtir styrkleika starfsmanna eykur hann lÝkur ß vellÝ­an og ß m÷guleika ß a­ nß fram ßrangri umfram vŠntingar.

velvirk.is geta stjˇrnendur nßlgast frekari upplřsingar um helstu einkenni vinnusta­a ■ar sem starfsmenn upplifa vellÝ­an og nß a­ fyrirbyggja streitu. Ůß er ■ar lÝka a­ finna ßgŠtt efni um ge­heilsu og vinnusta­i.

Hvernig er Šskilegt a­ taka ß mˇti starfsmanni sem er a­ lj˙ka starfsendurhŠfingu?

MikilvŠgt er a­ ■egar teki­ er ß mˇti starfsmanni sem er a­ lj˙ka starfsendurhŠfngu a­ samtal eigi sÚr sta­ ß milli vinnusta­arins og einstaklingsins. Ůar gefst fŠri ß a­ fara yfir st÷­una og starfsma­ur fŠr tŠkifŠri til a­ hafa ßhrif ß vinnua­stŠ­ur sÝnar me­ ■vÝ a­ sko­a verkefni, vinnufyrirkomulag, vinnutÝma og fleira. SlÝkt samtal og opin og hrein samskipti au­velda endurkomu til vinnu. Sjß upplřsingar um endurkomu til vinnu ß velvirk.is.

Hvernig mß au­velda endurkomu til vinnu ˙r veikindaleyfi?

FyrirtŠki geta au­velda­ starfsm÷nnum sem eru a­ koma ˙r veikindaleyfi endurkomu til vinnu me­ ■vÝ a­ vera sveigjanleg, sřna gˇ­an skilning og veita starfsmanninum stu­ning. Endurkoma til vinnu getur veri­ nau­synlegur hluti af bataferli einstaklings.

MikilvŠgt eru a­ vinnua­stŠ­ur sÚu sty­jandi, vinnutilh÷gun sÚ sveigjanleg og a­ einstaklingurinn fß tÝma til a­ a­laga sig. Ůß skiptir stu­ningur samstarfsfˇlks einnig mßli.

Sjß nßnar ß velvirk.is.

Getur atvinnurekandi haft samband vi­ einstakling Ý veikindaleyfi?

Atvinnurekandi getur haft samband vi­ starfsmann Ý veikindaleyfi og er raunar mj÷g Šskilegt a­ vera Ý sambandi til a­ sřna umhyggju og ßhuga og flřta ■annig fyrir endurkomu til vinnu. Stjˇrnandi Štti ■ˇ a­ varast ßgengar spurningar um veikindi starfsmanns beint en getur tala­ um hvernig ■au hafi ßhrif ß vinnuna og bjˇ­a stu­ning vi­ endurkomu, m÷gulega me­ hlutastarfi ef ß ■arf a­ halda.á

Sjß frekari upplřsingar um fjarvistastjˇrnun hÚr.

FŠr fyrirtŠki­ greitt fyrir a­ rß­a starfsmenn sem loki­ hafa starfsendurhŠfingu?

Nei, fyrirtŠki og stofnanir fß ekki greitt fyrir a­ rß­a starfsmenn Ý gegnum VIRK. VIRK atvinnutenging leggur meginßherslu ß a­ a­sto­a einstaklinga me­ skerta starfsgetu sem eru Ý starfsendurhŠfingu hjß VIRK vi­ endurkomu inn ß vinnumarka­inn me­ markvissum stu­ningi sÚrfrŠ­inga Ý starfsendurhŠfingu. Ůetta er gert me­ ■vÝ a­ tvinna markvissa a­l÷gun inn ß vinnumarka­inn inn Ý starfsendurhŠfingu einstaklingsins. Um tvÝhli­a nßlgun er a­ rŠ­a ■ar sem VIRK a­sto­ar einstaklinginn en ekki sÝ­ur vinnusta­inn vi­ a­l÷gun a­ endurkomu til vinnu.

Hvernig getum vi­ unni­ gegn streitu?

MikilvŠgt er a­ yfirmenn breg­ist vi­ ■egar ■eir ver­a varir vi­ streitueinkenni hjß starfsm÷nnum. Ůa­ tilheyrir hlutverki stjˇrnenda a­ axla ■ß ßbyrg­ og oft ß tÝ­um gerir starfsma­ur sÚr ekki grein fyrir st÷­unni e­a reynir a­ fela hana.

velvirk.is mß finna řmsar gˇ­ar hugmyndir sem stjˇrnendur geta nřtt sÚr til a­ draga ˙r streitu me­al starfsmanna e­a eigin streitu. Streitustiginn sem er eitt ■eirra verkfŠra sem fyrirtŠki geta nota­ til a­ fjalla um streitu ß vinnusta­, einnig mß finna uppskrift a­ streituvi­tali, forgangsr÷­unarverkefna, ߊtlun um skipulag tÝma og verkefna og fj÷lm÷rg ÷nnur rß­.

Hva­ er kulnun?

Kulnun Ý starfi er alvarlegt ßstand sem lřsir sÚr Ý tilfinningalegri, sßlrŠnni og lÝkamlegri ÷rm÷gnun. ┴standi­ kemur Ý kj÷lfar langvarandi streitu sem hefur veri­ vi­varandi, jafnvel ßrum saman. Ekki er til ein algild skilgreining ß kulnun en flestir eru sammßla um helstu einkenni.

Sjß nßnar um kulnun ß velvirk.is

Bř­ur VIRK upp ß frŠ­slu fyrir fyrirtŠki e­a stofnanir?

VIRK bř­ur upp ß kynningu ß starfsemi og ßrangri VIRK auk ■ess a­ kynna sÚrst÷k verkefni eins og t.d. VelVIRK forvarnarverkefni­ og VIRK atvinnutenging.

Bř­ur VIRK upp ß frŠ­slu fyrir stjˇrnendur?

VIRK bř­ur upp ß kynningu ß starfsemi og ßrangri VIRK auk ■ess a­ kynna sÚrst÷k verkefni eins og t.d. VelVIRK forvarnarverkefni­ og VIRK atvinnutenging.

Hver er munurinn ß VIRK og Vinnumßlastofnun?

Munurinn ß VIRK og Vinnumßlstofnun er a­allega sß a­ VIRK ■jˇnustar fˇlk sem er Ý starfsendurhŠfingu vegna veikinda e­a slysa og grei­ir enga framfŠrslu en Vinnumßlastofnun ■jˇnustar ■ß sem eru atvinnulausir og eru umsŠkjendur um atvinnuleysisbŠtur og/e­a ˇska eftir a­sto­ vi­ atvinnuleit.

Einnig annast Vinnumßlastofnun umsřslu atvinnuleysisbˇta og getur ■a­ gerst a­ einstaklingur sem er ß atvinnuleysisbˇtum ■iggi ■jˇnustu um starfsendurhŠfingu hjß VIRK.

Bß­ar vinna ■essar stofnanir a­ ■vÝ a­ a­sto­a fˇlk vi­ a­ komast til starfa eftir fjarveru frß starfi e­a vinnumarka­i og getur ■a­ ■vÝ gerst a­ einstaklingar sŠkja um ■jˇnustu ß bß­um st÷­um en ■ˇ ekki ß sama tÝma.

Hva­ er vinnusamningur?

Vinnusamningur er vinnumarka­s˙rrŠ­i Ý samstarfi vi­ Vinnumßlastofnun ■ar sem atvinnurekendur geta rß­i­ atvinnuleitanda tÝmabundi­ a­ uppfylltum vissum skilyr­um. Ůß grei­ir atvinnurekandi laun samkvŠmt ßkvŠ­um gildandi kjarasamnings en ß mˇti ■eim grei­slum grei­ir Vinnumßlastofnun atvinnurekanda styrk.

Sjß nßnar hÚr.á

Hva­ er vinnuprˇfun/vinnuprufa?

Um er a­ rŠ­a starfsendurhŠfingu Ý formi endurhŠfingar ß vinnusta­ undir handlei­slu tengili­s vinnusta­ar. Markmi­ me­ starfsendurhŠfingu ß vinnusta­ er a­ meta vinnugetu ■ßtttakanda og auka framtÝ­ar m÷guleika hans ß atvinnu■ßttt÷ku Ý ■eirri starfsgrein sem fyrirtŠki­ starfar innan. Ekki er um a­ rŠ­a starf e­a rß­ningu ß ■ßtttakanda heldur einungis formlega vinnuprufu sem er hluti af starfsendurhŠfingu vi­komandi einstaklings. AtvinnulÝfstenglar VIRK veita nßnar upplřsingar.

Hva­ er stigvaxandi endurkoma til vinnu?

Stigvaxandi endurkoma til vinnu er gˇ­ lei­ til a­ mŠta ■eirri ■÷rf sem einstaklingur kann a­ hafa til a­ vinna upp ■rek og ßtta sig ß starfsgetu sinni. Ůß er mi­a­ vi­ a­ einstaklingur byrji Ý hlutastarfi og jafnvel lÚttari verkefnum og auki svo vi­ sig vinnu stigvaxandi ■ar til hann er kominn Ý vi­eigandi starfshlutfall.

Atvinnurekandi og starfsma­ur gera saman ߊtlun um hvernig endurkomunni skuli hßtta­, ßkve­a starfshlutfall, verkefni, samskipti, breytingar ß vinnua­st÷­u ef ■arf og stu­ning frß fyrirtŠkinu. Einnig rŠtt hvernig fyrirhuga­ sÚ a­ auka starfshlutfall og hvenŠr eigi a­ endurmeta ߊtlunina.

Me­ stigvaxandi endurkomu til vinnu vi­heldur fyrirtŠki­ dřrmŠtri ■ekkingu og reynslu starfsmannsins innan fyrirtŠkisins, sparar kostna­ vi­ rß­ningar, minnkar starfsmannaveltu, skapar jßkvŠ­a fyrirtŠkjamenningu og gˇ­an starfsanda auk ■ess a­ styrkja Ýmynd fyrirtŠkisins.

Hvernig fˇlk er Ý starfsendurhŠfingu hjß VIRK?

Til VIRK leitar fj÷lbreyttur hˇpur fˇlks ˙r ÷llum starfsstÚttum og me­ mismunandi menntun. Um mitt ßri­ 2019 hafa r˙mlega 16.000 einstaklingar leita­ til VIRK frß upphafi. 2.600 einstaklingar eru Ý starfsendurhŠfingar■jˇnustu ß vegum VIRK um allt land.

TŠplega 80% ■eirra 9.500 einstaklinga sem ˙tskrifast hafa frß VIRK eru virkir ß vinnumarka­i vi­ ˙tskrift; ■.e. Ý vinnu, Ý atvinnuleit e­a lßnshŠfu nßmi.

Sjß nßnar hÚr.

Hver er ßvinningur fyrirtŠkisins af samstarfi vi­ VIRK?

Megintilgangurinn me­ VIRK atvinnutenging er a­ lj˙ka starfsendurhŠfingu ß farsŠlan hßtt me­ ■vÝ a­ ˙tvega einstaklingunum ßhugaver­ st÷rf og fyrirtŠkjunum gott starfsfˇlk ßsamt ■vÝ a­ halda uppi virkri atvinnu■ßttt÷ku ß ═slandi og stu­la a­ heilbrig­u samfÚlagi.

┴vinningurinn er einfalt rß­ningarferli, rß­ning bygg­ ß gˇ­um upplřsingum, frŠ­sla og stu­ningur vi­ rß­ningu og ■jßlfun auk ■ess a­ hafa jßkvŠ­ ßhrif ß Ýmynd fyrirtŠkisins.

FyrirtŠki og stofnanir geta skrß­ sig ß verumvirk.is og atvinnulÝfstenglar VIRK hafa samband Ý framhaldinu.

Hvernig grei­i Úg i­gjaldi­ til VIRK?

Íllum atvinnurekendum og ■eim sem stunda sjßlfstŠ­a starfsemi er skylt a­ grei­a i­gjald vegna sjßlfra sÝn og launamanna er starfa hjß ■eim til starfsendurhŠfingarsjˇ­s, sbr. 2 mgr. 4 gr. laga 60/2012 um Atvinnutengda starfsendurhŠfingu og starfsemi starfsendurhŠfingarsjˇ­a. Framlagi­ nemur 0,1% af heildarlaunum.

I­gjald skal greitt Ý hverjum mßnu­i til ■ess lÝfeyrissjˇ­s sem lÝfeyrisi­gjald vegna launamanns e­a ■ess er stundar atvinnurekstur e­a sjßlfstŠ­a starfsemi er greitt til. LÝfeyrissjˇ­ur skal skila innheimtu i­gjaldi til starfsendurhŠfingarsjˇ­s eigi sÝ­ar en ß tÝunda degi nŠsta mßna­ar eftir a­ ■vÝ er skila­ til lÝfeyrissjˇ­s a­ frßdreginni ■ˇknun.

Sjß nßnar hÚr.á

Hva­a ■jˇnustu bř­ur VIRK upp ß?

VIRK bř­ur einstaklingum upp ß starfsendurhŠfingar■jˇnustu samkvŠmt l÷gum 60/2012 Ý samstarfi vi­ stÚttarfÚl÷g, atvinnurekendur, lÝfeyrissjˇ­i, ■jˇnustua­ila Ý starfsendurhŠfingu og stofnanir velfer­arkerfisins.

StarfsendurhŠfingar■jˇnusta VIRK er til sta­ar ß ÷llum helstu ■Úttbřlisst÷­um landsins, er einstaklingsmi­u­ og einstaklingum a­ mestu a­ kostna­arlausu.

Eiga allir rÚtt ■jˇnustu VIRK?

Til a­ eiga rÚtt ß ■jˇnustu hjß VIRK ■arf einstaklingur a­ vera me­ votta­an heilsubrest og bei­ni frß lŠkni um ■jˇnustu hjß VIRK.

Sjß nßnar hÚr RÚttur til ■jˇnustu VIRK.á

FŠr einstaklingur greidd laun e­a framfŠrslu frß VIRK?

VIRK hefur ekki me­ framfŠrslu a­ gera og ber ekki ßbyrg­ ß framfŠrslu einstaklinga.

Sta­a ß vinnumarka­i rŠ­ur ■vÝ hva­an framfŠrslan kemur. Ef einstaklingar eru ekki vissir um st÷­u sÝna getur stÚttarfÚlagi­ vi­komandi veitt nßnari upplřsingar um rÚttindi, upplřsingar um framfŠrslu mß einnig finna ß virk.is.á

SvŠ­i

  • Gu­r˙nart˙n 1 | 105 ReykjavÝk
  • sÝmi 535 5700
  • Kt. 440608-0510
  • virk@virk.is

OpnunartÝmi skrifstofu: 9:00 - 16:00 (15:00 ß f÷stud÷gum)