Spennandi samstarf Reykjalundar og VIRK

Magn˙s Ëlason framkvŠmdastjˇri lŠkninga
Inga Jˇnsdˇttir i­ju■jßlfi

Reykjalundur var frß upphafi sta­ur vŠntinga og enn leitar ■anga­ ßrlega fj÷ldi manns til ■ess a­ fß endurhŠfingu og bŠta heilsu sÝna. Samstarf hefur tekist me­ VIRK og Reykjalundi um vinnufŠrnimat. Magn˙s Ëlason framkvŠmdastjˇri lŠkninga og Inga Jˇnsdˇttir i­ju■jßlfi segja gagnkvŠman ßhuga rÝkja ß verkefninu.

═ s÷gulegu samhengi er Reykjalundur b˙inn a­ vera starfsendurhŠfingarstofnun frß upphafi. RÚtt sj÷tÝu ßr eru sÝ­an Reykjalundur var tekinn Ý notkun, ■ß var sta­urinn kalla­ur vinnuheimili fyrir berklasj˙klinga. Hugtaki­ endurhŠfing var ekki til ßri­ 1945 en eigi a­ sÝ­ur var unni­ hÚr a­ endurhŠfingu frß upphafi,ô segir Magn˙s Ëlason framkvŠmdastjˇri lŠkninga ß Reykjalundi.

Eftir a­ hafa gengi­ um h˙sakynni margvÝslegra starfsst÷­va Reykjalundar sitjum vi­ ■rj˙ saman vi­ bor­ Ý fundarherbergi, Magn˙s, Inga Jˇnsdˇttir i­ju■jßlfi og bla­ama­ur. Fundarefni­ er samstarf Reykjalundar og VIRK, en ■essir a­ilar hafa gert me­ sÚr samning me­ ■ann yfirlřsta tilgang a­ ■rˇa starfsgetumat (vinnumat) og vinnust÷­var.

äICF (International Classification of Functioning) er nota­ sem rammi utan um mati­ og ni­urst÷­ur ■ess. Ůar er greint hvort um sÚ a­ rŠ­a fŠrnisker­ingu og/e­a ■ßttt÷kuhindrun, ßsamt ■vÝ a­ tilgreina vanda. ICF er al■jˇ­legt flokkunarkerfi ß fŠrni. Matskerfi sem au­veldar sÚrfrŠ­ingum sem a­ mßlum einstaklinga koma, a­ tala äsama mßlô. StarfsendurhŠfing notar sama ICF kjarnasett og VIRK, en au­vita­ eru til fleiri slÝk matstŠki.

Markvisst vinnufŠrnimat

═ vinnufŠrnimatinu vinna einstaklingarnir, a­ s÷gn Magn˙sar og Ingu, řmiss verkefni, ■ar sem metnir eru ■Šttir eins og verkfŠrni, ˙thald, einbeiting og frumkvŠ­i. Auk fÚlagslegra ■ßtta eins og samskipta og samvinnu, svo eitthva­ sÚ nefnt. Markmi­i­ er a­ greina ■annig styrkleika og starfsgetu fˇlks og gera atvinnuleit og endurkomu til vinnu markvissari.

ä┴ Reykjalundi var Ý upphafi reynt a­ starfshŠfa ungt fˇlk me­ berkla til ■ess a­ ■a­ kŠmist aftur til vinnu. HÚr eru gamlar myndir ß veggjum sem sřna fˇlk a­ st÷rfum vi­ bˇlstrun, smÝ­ar og fleiri verkefni,ô segir Magn˙s.

ä┴ri­ 1960, ■egar menn nß­u t÷kum ß berklunum, breytist Reykjalundur Ý almenna endurhŠfingarstofnun smßm saman. SlÝkt starf mi­ar a­ ■vÝ a­ auka fŠrni fˇlks, ■ar me­ tali­ vinnufŠrni. Íll endurhŠfing er Ý e­li sÝnu starfsendurhŠfing. ┴ ßrunum frß 1980 og fram ß mi­jan tÝunda ßratuginn ■rˇu­ust hÚr ßtta sÚrhŠf­ svi­. StarfsendurhŠfingarsvi­i­ var ■a­ sÝ­asta og var­ til um aldamˇtin. Upphaflega starfa­i starfsendurhŠfingarteymi­ ß sÚrst÷kum samningi vi­ Tryggingarstofnun rÝkisins. Markmi­i­ var a­ koma til heilsu ■eim sem voru a­ detta ˙t af vinnumarka­i og fyrirbyggja a­ ■eir fŠru ß ÷rorku.ô

Hvers vegna ßkvß­u­ ■i­ hÚr ß Reykjalundi a­ fara Ý samstarf vi­ VIRK?
äHÚr Ý starfsendurhŠfingunni hefur okkur lengi fundist vanta gott mat ß vinnufŠrni og řmislegt hefur veri­ reynt gegnum ßrin. Verkefni­ sem VIRK veitti stu­ning var upphaflega hugmynd ■ßverandi yfirlŠknisástarfsendurhŠfingarteymisins, Gunnars Kr. Gu­mundssonar, og VIRK studdi hugmyndina. Ůessi stu­ningur ger­i okkur kleift a­ einbeita okkur tÝmabundi­ a­ ger­ matsins, sem og til kaupa ß atvinnutŠkjum, b˙na­i og verkfŠrum.ô

Hversu langt er ■etta verkefni komi­?
äVerkefni­ er n˙ ß lokastigi. Loka■ßtturinn er a­ prˇfa matsferli­, eins og ■a­ hefur veri­ skilgreint. B˙i­ er a­ velja matstŠki, ■rˇa starfsst÷­var, skilgreina st÷rf og verkefni, auk ■ess a­ skilgreina tÝmaramma og ferli­ Ý heild. ┴ sÝ­asta hßlfa ßri h÷fum vi­ veri­ me­ tÝu einstaklinga ß vinnualdri Ý forprˇfum ß vinnufŠrnimati. Hverju mati lřkur me­ skilafundi, ■ar sem fari­ er yfir ni­urst÷­ur matsins me­ einstaklingnum og rß­gjafa hans.ô

Verkefni­ hefur gengi­ vel

äŮa­ hefur gengi­ mj÷g vel,ô segja ■au Magn˙s og Inga.áäVerkefninu hefur mi­a­ jafnt og ■Útt ßfram, ef undan er skili­ a­ vi­ ur­um a­ gera hlÚ Ý ßr me­an endurbŠtur ß h˙snŠ­i hÚr ß Reykjalundi stˇ­u yfir,ô bŠtir Magn˙s vi­. äEftir endurbŠturnar fluttum vi­ Ý stŠrra og betra h˙sŠ­i, sem opna­i m÷guleika ß fj÷lbreyttari starfsst÷­vum. HÚr eru skilgreindar sex starfsprˇfunarst÷­var; tvŠr fyrir skrifstofust÷rf, st÷­ fyrir sauma, tvŠr st÷­var me­ trÚsmÝ­avinnu, ■ar sem til dŠmis eru ger­ir stˇlar og loks eru ger­ upp grill og rei­hjˇl,ô segir Inga. H˙n getur ■ess einnig a­ Reykjalundur og M˙lalundur hafi gert samkomulag sÝn ß millli ■ess efnis a­ Ý vinnufŠrnimatinu sÚ hŠgt a­ fß a­ nřta a­st÷­u hjß M˙lalundi. äVi­ h÷fum ekki gert ■a­ enn■ß, en ■essi m÷guleiki er fyrir hendi. Ůetta er spurning um hvernig vinnu vi­ erum a­ leita a­ fyrir hvern og einn einstakling.ô

Hvernig er vali­ inn Ý ■etta samstarfsverkefni Reykjalundar og VIRK?
äEinstaklingarnir tÝu, sem teki­ hafa ■ßtt Ý forprˇfun, voru valdir af VIRK. Vi­ munum sko­a hverjir hinna tÝu nutu gˇ­s af vinnufŠrnimatinu hÚr, hverjir minna - og svo framvegis. Hugmyndin er a­ fara yfir ni­urst÷­urnar og bŠta ■a­ sembetur mß fara.ô

Eru ■eir ■ßtttakendur Ý forprˇfuninni allir me­ vinnusamband?
äNei, vi­ h÷fum fremur fengi­ hinga­ einstaklinga sem ekki eru lengur Ý vinnusambandi. Hafa jafnvel veri­ talsvert lengi utan vinnumarka­ar, Ý allt a­ ■rj˙ ßr.ô

┴hersla ß styrkleikana

Hva­ ■arf a­ sko­a?
äVerkfŠrni, ■ekkingu, fÚlagslega fŠrni, samskipti og fleira. Vi­ leggjum mikla ßherslu ß hvar styrkleikar fˇlks liggja. Vissulega ■arf a­ ■ekkja hindranir, en mikilvŠgara er a­ finna hvernig mß nřta styrkleika fˇlks. Hva­a m÷guleika veita ■eir vi­komandi? Eitt er a­ hafa gˇ­a verk■ekkingu og anna­ a­ hafa ˙thald Ý a­ nřta hana. Ůa­ ■arf ■vÝ a­ hyggja a­ m÷rgum ■ßttum. T÷lvukunnßtta ver­ur til dŠmis st÷­ugt mikilvŠgari, m÷rg lÚtt st÷rf krefjast lßgmarks t÷lvukunnßttu, a­ geta skrß­, flett upp, sent skilabo­ og ■ess hßttar.ô

Eru ■eir sem eru Ý vinnufŠrnimati lÝka Ý ■ol■jßlfun hÚr ß Reykjalundi?
äNei. MikilvŠgt er a­ skilja ■arna ß millli. Megin starfsemi okkar ß Reykjalundi er starfsendurhŠfing, sem er miklu stŠrra dŠmi. Ůar sem mun fleiri a­ilar koma a­ me­fer­ hvers einstaklings.

═ starfsendurhŠfingu kemur fˇlk samkvŠmt tilvÝsun frß heimilislŠkni. Einstaklingurinn fer Ý sko­un og mat hjß me­limum teymisins. SÝ­an eru sett markmi­ me­ dv÷linni. Me­fer­in mi­ast sÝ­an a­ ■vÝ a­ nß markmi­um, til dŠmis me­ styrktar- e­a ■ol■jßlfun, me­fer­ hjß sßlfrŠ­ingi auk vinnu■jßlfunar.

Hins vegar er svo vinnufŠrnimati­. Ůß koma einstaklingarnir frß VIRK. Ůeir eru hÚr hßlfan daginn Ý vinnu Ý fjˇrar vikur, en ekki Ý annarri ■jßlfun. Matinu lřkur alltaf me­ skřrslu og skilafundi, ■ar sem saman koma skjˇlstŠ­ingur, ßsamt i­ju■jßlfa, sj˙kra■jßlfara og rß­gjafa frß VIRK. Fari­ er yfir ni­urst÷­ur og vi­ komum me­ ßbendingar um hva­ vi­ teljum a­ geti veri­ nŠsta skref.ô

Hvernig hefur prˇfunarfasinn gengi­?
äËtr˙lega hn÷kralÝti­. Ůegar forprˇfun ß fimm einstaklingum var loki­ fˇrum vi­ yfir ni­urst÷­ur me­ VIRK. Fram kom me­al annars a­ ■a­ hefur rÝkt almenn ßnŠgja hjß ■eim sem hafa teki­ ■ßtt Ý ■essu verkefni okkar og VIRK,ô segir Inga.

äŮa­ ■arf a­ velja rÚtta fˇlki­ Ý ■etta,ô segir Magn˙s. äTÝmasetning skiptir einnig miklu mßli. Of oft semur fˇlk til okkar eftir a­ hafa veri­ nokku­ lengi frß vinnu. ŮvÝ lengra sem lÝ­ur frß ■vÝ a­ vi­komandi hefur veri­ starfandi, ■vÝ erfi­ara er a­ sn˙a til baka ß vinnumarka­inn. Ůetta er nßtt˙rulegt fyrirbŠri. Eftir ■vÝ sem tÝminn lÝ­ur koma upp fleiri fÚlagsleg, sßlrŠn og jafnvel lÝkamleg vandamßl. Ůa­ er manneskjulegt a­ breg­ast ■annig vi­ slÝkum a­stŠ­um.ô

Inga bŠtir vi­ a­ ■arna komi vaninn lÝka til s÷gunnar. äVi­komandi ver­ur vanur a­ vera ekki Ý vinnu og a­lagar lÝf sitt eftir ■vÝ.ô

Fer fˇlk Ý endurhŠfingu a­ loknu vinnufŠrnimati?
äVinnufŠrnimati getur loki­ me­ margskonar ßkv÷r­unum. Kannski mŠlum vi­ me­ ■vÝ a­ vi­komandi fari Ý starfsendurhŠfingu, hÚr e­a annars sta­ar. E­a a­ hann fari Ý atvinnuleit. ═ sumum tilvikum teljum vi­ starfsendurhŠfingu fullreynda. Ůarna skiptir mßli a­ hafa sko­a­ vinnufŠrni vi­komandi ß kerfisbundinn hßtt me­ ßhorfi vi­ vinnu og matstŠkjum, og meta svo st÷­una ˙t frß ■vÝ. ═ ni­urst÷­um sem VIRK fŠr tilgreinum vi­ hindranir, styrkleika og starfsgetu einstaklingsins.

Flestir hinna tÝu sem VIRK vÝsa­i til okkar Ý vinnufŠrnimat, lřstu vilja til a­ vinna. Mati­ hefur svo sřnt hverjir eru styrkleikar og hindranir hvers og eins. Mati­ hefur a­ mestu hvÝlt ß i­ju- og sj˙kra■jßlfara ßsamt verkstjˇra ß verkstŠ­inu. LŠknir kortleggur heilsufarsvanda hvers og eins. Auk ■ess h÷fum vi­ ■urft a­sto­ fÚlagsrß­gjafa og sßlfrŠ­ings. Vi­ njˇtum ■ess ■annig a­ hafa hÚr stˇrt, ■verfaglegt teymi og getum ■vÝ sˇtt okkur ■ß ■ekkingu sem ■arf hverju sinni.ô

Hva­ eru ■i­ tilb˙in a­ taka marga Ý vinnufŠrnimat ßrlega?
äŮa­ er Ý sko­un. En vi­ vonumst til a­ geta teki­ a­ minnsta kosti tuttugu einstaklinga Ý slÝkt mat ßrlega. Vi­ h÷fum ■egar ˙tskrifa­ ßtta af ■eim tÝu sem VIRK sendi til okkar.

Eftir a­ plastverksmi­jan var l÷g­ ni­ur ß sÝnum tÝma h÷fum vi­ h˙snŠ­i til a­ nřta ß margvÝslegan hßtt. Ůa­ er til dŠmis hŠgt a­ koma hÚr inn me­ bÝla og skapa vinnu vi­ a­ ■rÝfa ■ß. Vi­ getum skapa­ a­stŠ­ur til a­ vinna vi­ verkefni sem kallar ß verkfŠrni sem og dˇmgreind vi­komandi vi­ slÝk verkefni.

Styrkleiki okkar hÚr ß Reykjalundi liggur me­al annars Ý ■essum m÷guleika. Ůa­ er anna­ a­ fß a­ prˇfa verk e­a tala bara um ■a­ vi­ vi­komandi.ô

Tenging vi­ atvinnulÝfi­

Hva­ me­ tengingu vi­ atvinnulÝfi­?á
ä╔g sß fyrir mÚr strax og VIRK kom til, a­ ■ar vŠri kominn ßkve­inn hlekkur milli atvinnulÝfsins og endurhŠfingar,ô segir Magn˙s. äOg ■ar Štti ekki a­ rÝkja einstefna heldur tvÝstefna. SkjˇlstŠ­ingar VIRK eru metnir ■ar og vÝsa­ Ý řmiss endurhŠfingar˙rrŠ­i. VIRK er tengt atvinnulÝfinu. Ůannig eru rß­gjafar VIRK yfirleitt tengdir stÚttarfÚl÷gum. ╔g sÚ fyrir mÚr a­ VIRK gŠti hjßlpa­ til me­ tengingu skjˇlstŠ­inga til baka aftur ß vinnumarka­.

Ef fyrir hendi er verulega skert fŠrni, en rÝkur vilji hjß einstaklingnum til a­ vinna, ■ß er oft hŠgt a­ finna fl÷t ß ■vÝ. Til dŠmis Ý verndu­u umhverfi. Atvinna me­ stu­ningi er nßnast eitthva­ hugtak sem varpa­ er fram ß tyllid÷gum. En ■essi m÷guleiki er mun algengari Ý nßgrannal÷ndum okkar og gengur vel. MikilvŠgt er a­ hafa tengsl vi­ fyrirtŠki, sem vildu taka vi­ slÝkum einstaklingum. ١ ekki vŠri nema tÝmabundi­. Vinna ß alv÷ru vinnusta­ myndi efla sjßlfstraust fˇlks.ô

Hver eru nŠstu skref?
äA­ kostna­argreina mati­ og sko­a hversu marga vi­ getum teki­. Hversu mikil ■÷rfin er og ˙tfrß ■vÝ hversu mikinn mannafla ■arf,ô segja ■au Magn˙s og Inga. ä═ framhaldinu ■arf svo a­ gera samning vi­ VIRK og kynna mati­. Vi­ erum a­ vinna Ý ■essum mßlum. Ůetta er spennandi vi­fangsefni sem kallar ß fleiri starfsst÷­var og fleiri verkefni.ô

Vi­tal: Gu­r˙n Gu­laugsdˇttir
Vi­tali­ birtist Ý ßrsriti VIRK 2015.

Lestu fleiri reynslus÷gurástjˇrnenda hÚr.


Spennandi samstarf Reykjalundar og VIRK
ä╔g sß fyrir mÚr strax og VIRK kom til, a­ ■ar vŠri kominn ßkve­inn hlekkur milli atvinnulÝfsins og endurhŠfingar,ô segir Magn˙s. äOg ■ar Štti ekki a­ rÝkja einstefna heldur tvÝstefna. SkjˇlstŠ­ingar VIRK eru metnir ■ar og vÝsa­ Ý řmiss endurhŠfingar˙rrŠ­i. VIRK er tengt atvinnulÝfinu. Ůannig eru rß­gjafar VIRK yfirleitt tengdir stÚttarfÚl÷gum. ╔g sÚ fyrir mÚr a­ VIRK gŠti hjßlpa­ til me­ tengingu skjˇlstŠ­inga til baka aftur ß vinnumarka­."

SvŠ­i

  • Gu­r˙nart˙n 1 | 105 ReykjavÝk
  • sÝmi 535 5700
  • Kt. 440608-0510
  • virk@virk.is

OpnunartÝmi skrifstofu: 9:00 - 16:00 (15:00 ß f÷stud÷gum)