Liti­ um ÷xl ľ VIRK Ý 10 ßr

VigdÝs Jˇnsdˇttir, framkvŠmdastjˇri VIRK

═ ßr eru 10 ßr frß stofnun VIRK. ═ kjarasamningum Ý febr˙ar ßri­ 2008 s÷mdu AS═ og SA um stofnun endurhŠfingarsjˇ­s Ý framhaldi af umrŠ­um um nokkurra ßra skei­ um nřtt fyrirkomulag starfsendurhŠfingar.

═ ■essum kjarasamningum var m.a. eftirfarandi ßkvŠ­i um stofnun sjˇ­sins: äAl■ř­usamband ═slands og Samt÷k atvinnulÝfsins hafa ß undanf÷rnum misserum rŠtt saman um nřtt fyrirkomulag endurhŠfingar. Samkomulag er um a­ hefja ■rˇun ■eirra ß ßrinu 2008 me­ ■vÝ a­ skipuleggja ■jˇnustu og veita ˙rrŠ­i fyrir ■ß starfsmenn sem veikjast til lengri tÝma og slasast ■annig a­ vinnugeta sker­ist. Markmi­ a­ila er a­ koma a­ mßlum eins snemma og kostur er til a­ stu­la a­ ■vÝ a­ hver einstaklingur ver­i svo virkur ß vinnumarka­i sem vinnugeta hans leyfir. SÚrstakur sjˇ­ur, EndurhŠfingarsjˇ­ur, ver­ur stofna­ur Ý ■vÝ skyni a­ skipuleggja og hafa umsjˇn me­ st÷rfum ■jˇnustufulltr˙a sem ver­a a­allega ß vegum sj˙krasjˇ­a stÚttarfÚlaganna og grei­a kostna­inn af st÷rfum ■eirra og kostna­inn af rß­gj÷f faga­ila. Ennfremur mun EndurhŠfingarsjˇ­ur hafa fjßrmuni til ■ess a­ grei­a fyrir kostna­ vi­ ˙rrŠ­i og endurhŠfingu til vi­bˇtar ■vÝ sem veitt er af hinni almennu heilbrig­is■jˇnustu.ô.

Skipulagsskrßin var sÝ­an sta­fest ß stofnfundi EndurhŠfingarsjˇ­s ■ann 19. maÝ 2008. ═ fyrstu skipulagsskrßnni kom m.a. fram a­ markmi­ sjˇ­sins sÚ äa­ draga markvisst ˙r lÝkum ß ■vÝ a­ launafˇlk hverfi af vinnumarka­i vegna varanlegrar ÷rorku me­ aukinni virkni, eflingu endurhŠfingar og ÷­rum ˙rrŠ­um.ô. Undirritu­ kom til starfa sem fyrsti fastrß­ni starfsma­ur sjˇ­sins 15. ßg˙st 2008. Ůß var b˙i­ a­ skipa Ý stjˇrn, skipulagsskrß lß fyrir og SoffÝa Vernhar­sdˇttir haf­i teki­ a­ sÚr a­ sjß um praktÝsk mßl er var­a bˇkhald og fjßrmuni fyrstu vikurnar. ═ byrjun ßrs 2009 komu sÝ­an opinberir atvinnurekendur og stÚttarfÚl÷g opinberra starfsmanna a­ VIRK sem stofna­ilar og var­ VIRK ■ß fyrsta stofnunin sem allir helstu a­ilar Ýslensks vinnumarka­ar stˇ­u saman a­. Samstarf allra ■essara ˇlÝku a­ila innan VIRK hefur alltaf veri­ me­ miklum ßgŠtum og innan stjˇrnar VIRK hefur aldrei ■urft a­ koma til atkvŠ­agrei­slu til a­ skera ˙r um mismunandi sjˇnarmi­ heldur hafa menn ŠtÝ­ nß­ sßtt um ■Šr ßkvar­anir sem teknar hafa veri­.

Fjßrm÷gnun og a­ild

Fyrstu ßrin var VIRK eing÷ngu fjßrmagna­ me­ framlagi frß atvinnulÝfi ■ar sem atvinnurekendur greiddu 0,13% af heildarlaunum til VIRK. ١ gert hafi veri­ rß­ fyrir a­komu bŠ­i lÝfeyrissjˇ­a og rÝkis a­ fjßrm÷gnun VIRK Ý upphafi gekk ■a­ ekki eftir fyrstu ßrin. Ůa­ var ekki fyrr en me­ gildist÷ku laga nr. 60/2012 um atvinnutengda starfsendurhŠfingu og starfsemi starfsendurhŠfingarsjˇ­a a­ lÝfeyrissjˇ­ir hˇfu a­ grei­a framlag til VIRK og fyrsta grei­sla rÝkisins til VIRK kom ekki fyrr en ß ßrinu 2015 og ß ßrunum 2016, 2017 og 2018 grei­ir rÝki­ helmingi lŠgri fjßrhŠ­ til VIRK en lÝfeyrissjˇ­ir og atvinnulÝf. Framlag atvinnulÝfs og lÝfeyrissjˇ­a var sÝ­an lŠkka­ tÝmabundi­ ˙r 0,13% Ý 0,10% af heildarlaunum frß og me­ ßrinu 2016. Ůegar rÝki­ hˇf a­ grei­a til VIRK ■ß tˇk VIRK vi­ samningum sem rß­uneyti­ haf­i gert vi­ starfsendurhŠfingarst÷­var um allt land og Ý l÷gunum er skřrt kve­i­ ß um ■a­ a­ allir einstaklingar sem uppfylla ßkve­in fagleg skilyr­i eigi rÚtt ß ■jˇnustu ß vegum VIRK burtsÚ­ frß fyrri vinnumarka­s■ßttt÷ku e­a stÚttarfÚlagsa­ild.

Fyrstu skrefin

═ upphafi var starfi­ e­lilega lÝtt mˇta­. Til sta­ar voru ofangreind ßkvŠ­i Ý kjarasamningum a­ila ß vinnumarka­i og upphafleg skipulagsskrß VIRK sem tilgreindi Ý tveimur greinum helstu markmi­ og hlutverk. ╔g fÚkk lßna­a eina skrifstofu hjß AS═, keypti fart÷lvu fyrsta daginn Ý starfi og hˇf a­ skipuleggja starfi­. ╔g var ■ß ■egar farin a­ tala vi­ fagfˇlk Ý leit a­ fyrstu starfsm÷nnunum auk ■ess a­ lesa mÚr til um starfsendurhŠfingu og framkvŠmd hennar Ý l÷ndunum Ý kringum okkur.

Starfi­ var hins vegar alveg ˇmˇta­ sem og ÷ll praktÝsk mßl er var­a uppbyggingu ß nřrri stofnun me­ miki­ og stˇrt hlutverk. Fyrstu starfsmennirnir komu til starfa hausti­ 2008 og Ý upphafi ßrs 2009 fˇrum vi­ af sta­ me­ lÝtil tilraunaverkefni Ý samstarfi vi­ nokkur stÚttarfÚl÷g ■ar sem fyrstu rß­gjafarnir fˇru a­ taka ß mˇti einstaklingum Ý ■jˇnustu. ┴ ßrinu 2009 bŠttust sÝ­an Ý hˇpinn fleiri rß­gjafar og ■ß var fari­ Ý ■a­ a­ semja formlega vi­ stÚttarfÚl÷g e­a samt÷k stÚttarfÚlaga um allt land um ■jˇnustu sÚrhŠf­ra rß­gjafa Ý starfsendurhŠfingu.

═ upphafi var farin s˙ lei­ a­ hefja starfsemi fljˇtt jafnvel ■ˇ řmsir innvi­ir vŠru ekki fullb˙nir e­a verkferlar fullmˇta­ir. ┴stŠ­an var marg■Štt. Ůa­ er ˇm÷gulegt a­ sjß alla hluti fyrir Ý upphafi og mikilvŠgt er a­ fß tŠkifŠri til a­ prˇfa sig ßfram og lŠra af reynslu. Einnig skipti ■a­ mßli a­ Úg var a­ stÝga fyrstu skrefin me­ VIRK ß sama tÝma og efnahagshruni­ var­ ß ßrinu 2008. A­stŠ­ur k÷llu­u ■vÝ ß hra­a uppbyggingu ■vÝ ljˇst var a­ ■Šr ■rengingar sem samfÚlagi­ gekk Ý gegnum ß ■essum tÝma myndu kalla ß aukna ■jˇnustu ß svi­i starfsendurhŠfingar og s˙ var­ lÝka raunin.

Fljˇtlega var­ ljˇst a­ mikil ■÷rf var fyrir ■essa ■jˇnustu og vi­ h÷fum ■essi fyrstu 10 ßr oftast veri­ Ý st÷­ugu kapphlaupi vi­ a­ nß a­ anna eftirspurn eftir ■jˇnustunni ß sama tÝma og vi­ erum a­ mˇta starfi­ og skilgreina hlutverk VIRK innan velfer­arkerfisins. Sem dŠmi um ■etta mß nefna a­ heildarfj÷ldi einstaklinga Ý ■jˇnustu jˇkst um 70% milli ßranna 2010 og 2013 og ß ßrinu 2013 ■ß komu um 33% fleiri nřir einstaklingar Ý ■jˇnustu en ßri­ ß undan. Ůetta mß m.a. sjß ß tÝmalÝnunni sem lřsir tilteknum ■ßttum Ý ■rˇun VIRK og fylgir me­ ■essari grein. Undanfarin ßr hefur ßfram veri­ mikill v÷xtur Ý ■jˇnustu VIRK og fj÷lga­i ■jˇnustu■egum talsvert milli ßranna 2016 og 2017 og Ý dag er ekkert lßt ß eftirspurn eftir ■jˇnustu VIRK og enn■ß er unni­ a­ ■vÝ a­ ■rˇa starfsemina ■annig a­ unnt sÚ a­ rß­a betur vi­ eftirspurnina.

Fyrirkomulag starfsendurhŠfingar

ËhŠtt er a­ segja a­ ■a­ hafi sta­i­ nokkur pˇlitÝskur styr um tilvist VIRK fyrstu ßrin ■ar sem řmsir pˇlitÝskir fulltr˙ar og embŠttismenn t÷ldu a­ starfsemi eins og VIRK Štti frekar a­ tilheyra hinu opinbera en a­ vera ß ßbyrg­ a­ila vinnumarka­arins. Bentu menn ■ß ß fyrirkomulag starfsendurhŠfingar ß Nor­url÷ndunum en ■ar er h˙n fjßrm÷gnu­ a­ mestu fyrir opinbert fjßrmagn. Ůa­ er hins vegar mikilvŠgt a­ hafa ■a­ Ý huga a­ fyrirkomulag starfsendurhŠfingar Ý l÷ndunum Ý kringum okkur og innan OECD rÝkja almennt helst yfirleitt Ý hendur vi­ ßbyrg­ ß framfŠrslu einstaklinga me­ skerta starfsgetu ■vÝ reynt er a­ tengja saman starfsendurhŠfingar■jˇnustu og ßbyrg­ ß framfŠrslugrei­slum.

┴ Nor­url÷ndunum eru launagrei­slur Ý veikindum a­ mestu fjßrmagna­ar af opinberum a­ilum og ■vÝ bera opinberir a­ilar a­ mestu ßbyrg­ ß fjßrm÷gnun starfsendurhŠfingar. ═ Ůřskalandi og BandarÝkjunum bera tryggingafÚl÷g ßbyrg­ ß a­ fjßrmagna starfsendurhŠfingar■jˇnustu ■vÝ ■ar tryggja atvinnurekendur sig fyrir launagrei­slum Ý veikindum. HÚr ß landi liggur rÚttur til launa og annarra grei­slna Ý veikindum a­ mestu leyti hjß a­ilum vinnumarka­arins. Atvinnurekendur og sj˙krasjˇ­ir stÚttarfÚlaga bera ■essa ßbyrg­ fyrstu mßnu­ina og ßrin auk ■ess sem lÝfeyrissjˇ­ir gegna sÝfellt stŠrra hlutverki Ý ÷rorkulÝfeyrisgrei­slum. FramfŠrsluskylda hins opinbera vegna veikra einstaklinga kemur oft ekki til fyrr en mj÷g seint Ý ferlinu. Ůa­ er ■vÝ e­lilegt a­ a­ilar vinnumarka­arins hÚr ß landi beri ßbyrg­ ß starfsendurhŠfingar■jˇnustu og Ý raun er ■a­ forsenda fyrir ■vÝ a­ tryggja snemmbŠrt inngrip Ý starfsendurhŠfingu hÚr ß landi.

Me­ l÷gum nr. 60/2012 um atvinnutengda starfsendurhŠfingu og starfsemi starfsendurhŠfingarsjˇ­a nß­ist hins vegar ßkve­in sßtt og skilningur ß hlutverki VIRK og ß ßrinu 2015 var undirrita­ samkomulag milli VIRK og rÝkisins um framl÷g ß ßrunum 2015, 2016 og 2017. Ůetta samkomulag hefur sÝ­an veri­ framlengt ˙t ßri­ 2018.

Hlutverk og samstarf innan velfer­arkerfisins

VIRK kom sem nř stofnun inn Ý velfer­arkerfi me­ langa s÷gu ■ar sem rˇtgrˇnar stofnanir gegna mismunandi hlutverkum sem mˇtast hafa Ý ßranna rßs. VIRK er auk ■ess ekki opinber stofnun heldur sjßlfseignarstofnun sem stofnu­ er af a­ilum vinnumarka­arins og fjßrm÷gnu­ a­ stŠrstum hluta af atvinnulÝfi og lÝfeyrissjˇ­um. Hlutverk VIRK og umfang ■jˇnustunnar er hins vegar mj÷g miki­ og ■a­ hefur teki­ sinn tÝma a­ skilgreina ■jˇnustu VIRK Ý samhengi vi­ ■jˇnustu annarra stofnana innan velfer­arkerfisins og enn■ß eru menn a­ slÝpa til samstarf og verkferla til hagsbˇta fyrir einstaklinga sem ■urfa ß ■jˇnustu a­ halda. MikilvŠgt er a­ halda ■essu samstarfi og ■essari uppbyggingu ßfram. ═ ■vÝ liggja mikil tŠkifŠri til markvissari og ßrangursrÝkari velfer­ar■jˇnustu fyrir einstaklinga um allt land.

┴ ■eim 10 ßrum sem li­in eru frß stofnun VIRK hafa menn reglulega rŠtt um og endursko­a­ hlutverk VIRK Ý ljˇsi ■rˇunar, ■ekkingar og reynslu. Grunnurinn var lag­ur me­ upphaflegri skipulagsskrß ■ar sem l÷g­ var ßhersla ß a­ veita fj÷lbreytt ˙rrŠ­i, koma snemma a­ mßlum og a­ ■jˇnustan kŠmi til vi­bˇtar ■eirri ■jˇnustu sem ■egar var veitt innan heilbrig­iskerfisins. Ůa­ er hins vegar ekki til nein ein rÚtt e­a algild skilgreining ß starfsendurhŠfingu. StarfsendurhŠfing er ein tegund endurhŠfingar og margir a­ilar samfÚlagsins gegna mikilvŠgu hlutverki Ý endurhŠfingu. Ůa­ er t.d. enginn vafi ß ■vÝ a­ innan heilbrig­iskerfisins ß sÚr sta­ grÝ­arlega mikilvŠg endurhŠfing sem stu­lar bŠ­i a­ betri lÝfsgŠ­um og hefur ßhrif ß getu til atvinnu■ßttt÷ku. Lei­arljˇsi­ hjß VIRK hefur hins vegar veri­ ■a­ a­ ■jˇnustan komi til vi­bˇtar vi­ ■a­ sem er til sta­ar enda um atvinnutengda starfsendurhŠfingu a­ rŠ­a en ekki frumendurhŠfingu innan heilbrig­iskerfisins. Ůa­ er ekki hlutverk VIRK a­ veita ■ß ■jˇnustu sem ÷­rum stofnunum ber a­ veita l÷gum samkvŠmt heldur koma ■ar til vi­bˇtar me­ fj÷lbreytt starfsendurhŠfingar-˙rrŠ­i samkvŠmt einstaklingsbundnum ߊtlunum um aukna ■ßttt÷ku ßvinnumarka­i.

Ůa­ er ■ˇ ljˇst a­ vÝ­a eru grß svŠ­i milli ■jˇnustu mismunandi stofnana velfer­arkerfisins og ■a­ er ekki alltaf skřrt hver ber ßbyrg­ ß hverju. Ůegar um er a­ rŠ­a flˇkna og marg■Štta ■jˇnustu vi­ einstaklinga ■ß ver­a alltaf til grß svŠ­i, ■a­ er ˇumflřjanlegt. Ůa­ er hins vegar mikilvŠgt a­ allar stofnanir velfer­arkerfisins sÚu tilb˙nar til a­ teygja sig inn ß ■essi svŠ­i og byggja ■annig upp ÷ryggisnet sem tryggir einstaklingum samfellda og faglega ■jˇnustu. HÚr ■urfa ■vÝ allir a­ axla ßbyrg­ og vinna saman.

Hlutverk og faglegar ßherslur

Mikil umrŠ­a hefur ßvallt ßtt sÚr sta­ um ßherslur Ý faglegu starfi VIRK og hvert hlutverk VIRK ß a­ vera Ý samhengi vi­ hlutverk annarra a­ila innan velfer­arkerfisins. Mismunandi sjˇnarmi­ hafa veri­ uppi og svo mun ßfram ver­a ■vÝ starfsendurhŠfing er Ý raun og veru tilt÷lulega nř faggrein ■ar sem menn eru bŠ­i hÚrlendis og erlendis a­ feta sig ßfram og finna bestu lei­ir ß hverjum tÝma. Vi­ ■etta bŠtist a­ taka ■arf tillit til ßbyrg­ar og hlutverka annarra stofnana og faga­ila innan velfer­arkerfisins og tryggja gˇ­a samhŠfingu og samfellu Ý ■jˇnustu. ┴ ■essum 10 ßrum sem li­in eru hefur innan VIRK ßtt sÚr sta­ mikil umrŠ­a um hlutverk VIRK var­andi mat ß starfsgetu og hvernig ■jˇnusta VIRK skarast vi­ ■jˇnustu řmissa annarra stofnana velfer­arkerfisins. HÚr ß eftir er fjalla­ nßnar um ■essi atri­i.

HvenŠr er VIRK fari­ a­ sinna heilbrig­is■jˇnustu og fari­ a­ veita ■jˇnustu sem me­ rÚttu Štti a­ eiga sÚr sta­ innan heilbrig­iskerfisins?

M÷rg ■eirra ˙rrŠ­a sem VIRK vÝsar einstaklingum Ý og grei­ir fyrir eru veitt af fagfˇlki me­ heilbrig­ismenntun. Ůetta ß t.d. vi­ um ■jˇnustu sßlfrŠ­inga og sj˙kra- ■jßlfara. ŮvÝ hefur veri­ bent ß a­ VIRK veiti Ý raun ■jˇnustu sem Štti frekar a­ veitast innan heilbrig­iskerfisins. Ůa­ mß fŠra r÷k fyrir ■essu en hins vegar er sta­reyndin s˙ a­ sßlfrŠ­i■jˇnusta hefur ekki veri­ veitt nema Ý mj÷g takm÷rku­u mŠli innan heilbrig­iskerfisins og einstaklingar hafa ß l÷ngu tÝmabili ■urft a­ grei­a sjßlfir fyrir stŠrstan hluta kostna­ar vi­ sj˙kra■jßlfun. Til a­ nß ßrangri Ý starfsendurhŠfingu er hins vegar nau­synlegt a­ einstaklingar fßi vi­eigandi ■jˇnustu hjß bŠ­i sßlfrŠ­ingum og sj˙kra■jßlfurum ■ar sem unni­ er ß markvissan hßtt me­ ■Šr hindranir sem eru til sta­ar fyrir vinnumarka­s■ßttt÷ku.

Ef slÝk ■jˇnusta er ekki Ý bo­i e­a ef h˙n kostar einstaklinga of miki­ ■ß nŠst ekki ßrangur Ý starfsendurhŠfingu hjß talsver­um hˇpi einstaklinga Ý ■jˇnustu VIRK.áŮa­ er hins vegar ekkert sem segir a­ VIRK ■urfi til framtÝ­ar a­ fjßrmagna ■essa ■jˇnustu ■ar sem ■a­ er yfirlřst stefna stjˇrnvalda a­ efla sßlfrŠ­i■jˇnustu og sj˙kra■jßlfun er n˙na meira ni­urgreidd af hinu opinbera sem kallar ß breyttar reglur var­andi kostna­ar■ßttt÷ku VIRK. Aukin sßlfrŠ­i■jˇnusta ß vegum hins opinbera getur ■ar a­ auki komi­ Ý veg fyrir a­ hˇpur fˇlks ■urfi ß starfsendurhŠfingar■jˇnustu a­ halda og getur ■annig til framtÝ­ar dregi­ ˙r eftirspurn eftir ■jˇnustu VIRK.

═ ■essu samhengi er einnig rÚtt a­ benda ß a­ ■egar VIRK kaupir ■jˇnustu af fagstÚttum eins og sßlfrŠ­ingum og sj˙kra■jßlfurum ■ß er ŠtÝ­ mi­a­ vi­ a­ ■jˇnustan hafi ■a­ a­ markmi­i a­ vinna sÚrstaklega me­ ■Šr hindranir sem eru til sta­ar gegn aukinni atvinnu■ßttt÷ku en ekki sÚ endilega unni­ me­ ÷ll ■au vandamßl sem hrjß vi­komandi einstakling.

Annar ■ßttur sem hefur veri­ miki­ Ý umrŠ­unni bŠ­i innan VIRK og utan er hversu margir einstaklingar leita til VIRK sem glÝma vi­ mj÷g ■ungan ge­rŠnan vanda og hafa ekki fengi­ vi­eigandi ˙rlausnir innan heilbrig­iskerfisins. VIRK ■arf ■vÝ mi­ur a­ vÝsa m÷rgum einstaklingum aftur inn Ý heilbrig­iskerfi­ ■ar sem vandi ■eirra er of mikill og hefur ekki veri­ me­h÷ndla­ur tilhlř­ilega ■ar. Ůessir einstaklingar hafa ekki gagn af starfsendurhŠfingu ß ■eim tÝma sem sˇtt er um ■jˇnustuna og starfsendurhŠfing getur Ý sumum tilfellum gert st÷­una verri ■ar sem einstaklingur rŠ­ur ekki vi­ ■jˇnustuna og upplifir vanmßtt og vanlÝ­an. HÚr eru lÝka vissulega grß svŠ­i og flˇki­ getur veri­ a­ meta a­stŠ­ur og getu einstaklinga til ■ßttt÷ku Ý starfsendurhŠfingu. Oft fß einstaklingar a­ njˇta vafans og spreyta sig Ý ■jˇnustunni, jafnvel ■ˇ vafi leiki ß gagnsemi hennar. Ni­ursta­a ■ess getur veri­ bŠ­i jßkvŠ­ og neikvŠ­.

MikilvŠgt er a­ efla og auka ge­heilbrig­is■jˇnustu innan heilbrig­iskerfisins og efla heilsugŠslust÷­var um allt land og sßlfrŠ­i■jˇnustu innan heilsugŠslunnar. ┴ ■ann hßtt er hŠgt a­ tryggja ■a­ a­ einstaklingar fßi vi­eigandi ■jˇnustu ß rÚttum tÝma, spara fjßrmuni og tÝma og efla heilsu og lÝfsgŠ­i einstaklinga. SlÝkar ßherslur gŠtu lÝka bŠ­i komi­ Ý veg fyrir a­ einstaklingar ■urfi ß starfsendurhŠfingar■jˇnustu a­ halda og auki­ mj÷g lÝkur ß ßrangri Ý starfsendurhŠfingu til framtÝ­ar.

HvenŠr er ■jˇnusta VIRK vi­eigandi og hver ß a­ vÝsa einstaklingum til VIRK?

Allt frß upphafi hefur ßtt sÚr sta­ mikil umrŠ­a um hvenŠr ■jˇnusta VIRK sÚ vi­eigandi og ßrangursrÝk og hvenŠr ekki. Hversu snemma eiga einstaklingar sem glÝma vi­ skerta starfsgetu vegna heilsubrests a­ koma til VIRK og hver ß a­ vÝsa einstaklingum inn Ý ■jˇnustu VIRK? ═ upphafi var fari­ nokku­ opi­ af sta­, einstaklingar ■urftu ekki tilvÝsun frß lŠkni og gßtu komi­ inn Ý ■jˇnustuna jafnvel ■ˇ ■eir vŠru enn■ß me­ fulla starfsgetu ef heilsubrestur var til sta­ar. Fljˇtlega var ■ˇ ljˇst a­ slÝkt fyrirkomulag gat ekki gengi­. Talsver­ur hluti fˇlks ß vinnumarka­i glÝmir vi­ heilsubrest en hefur ■rßtt fyrir ■a­ fulla starfsgetu.

Ůa­ mß Ý raun halda ■vÝ fram a­ fŠst okkar gangi Ý gegnum lÝfi­ ßn ■ess a­ glÝma ß einhverjum tÝmapunkti vi­ heilsubrest af einhverju tagi og sß heilsubrestur kallar ekki endilega ß mikla fjarveru frß vinnumarka­i. Fjarvera frß vinnumarka­i vi­ slÝkar a­stŠ­ur getur auk ■ess Ý sumum tilfellum gert illt verra. Ef VIRK tŠki ß mˇti ÷llum ■eim einstaklingum ß vinnumarka­i sem glÝma vi­ heilsubrest ■ß myndu m÷rg ■˙sund einstaklingar leita til VIRK ß hverjum tÝma og starfsemin myndi ■ß ekki rß­a vi­ a­ sinna ■eim sem virkilega stŠ­u illa og ■yrftu ß starfsendurhŠfingar■jˇnustu a­ halda. HÚr er einnig nau­synlegt a­ hafa Ý huga a­ samkvŠmt erlendum rannsˇknum ■ß sn˙a yfir 95% einstaklinga sem veikjast e­a slasast aftur til vinnu innan fj÷gurra til sex vikna me­ tilt÷lulega einf÷ldum rß­leggingum e­a inngripi heilbrig­is■jˇnustunnar og ekki ■arf starfsendurhŠfingu til.

StarfsendurhŠfing er yfirleitt ekki nau­synleg e­a vi­eigandi nema vandinn sÚ marg- ■Šttur og a­ til sta­ar sÚu hindranir sem koma Ý veg fyrir vinnumarka­s■ßttt÷ku. Erlendar rannsˇknir hafa einnig sřnt fram ß ■a­ a­ ef einstaklingar fß of vi­amiki­ inngrip of snemma, t.d. ■jˇnustu ■verfaglegra teyma ■egar vandi einstaklings er ekki flˇkinn ■ß getur slÝkt inngrip haft neikvŠ­ ßhrif og lengt ■ann tÝma sem einstaklingur er frß vinnumarka­i vegna heilsubrests. Ůa­ skiptir ■vÝ ÷llu mßli hÚr a­ veita vi­eigandi ■jˇnustu ß rÚttum tÝma.

Ůa­ hefur einnig ßtt sÚr sta­ talsver­ umrŠ­a um ■÷rf ß tilvÝsun frß lŠkni inn Ý ■jˇnustu VIRK og ■ar hafa veri­ uppi mismunandi sjˇnarmi­. Ůa­ er ljˇst a­ krafa um tilvÝsun frß lŠkni getur lengt ■ann tÝma sem ■a­ tekur einstakling a­ komast Ý ■jˇnustu VIRK ■vÝ ■a­ tekur Ý dag talsver­an tÝma a­ komast a­ hjß lŠkni. Reynslan hefur hins vegar kennt okkur ■a­ a­ tilvÝsun lŠknis er nau­synleg til a­ rß­gjafar og sÚrfrŠ­ingar hjß VIRK geti ßtta­ sig ß e­li heilsubrestsins og hvernig starfsendurhŠfingar■jˇnusta er vi­eigandi ˙t frß st÷­u hvers og eins. StarfsendurhŠfing ver­ur a­ vinnast Ý nßnu samstarfi vi­ lŠkni vi­komandi einstaklings til a­ ÷ryggi ■jˇnustunnar sÚ tryggt. A­ ÷­rum kosti gŠtu menn beint einstaklingum Ý ˙rrŠ­i sem gŠtu ˇgna­ heilsu og velfer­ vi­komandi einstaklings. ┴ ■eim ßrum sem li­in eru ■ß hefur almennt byggst upp mj÷g gott samstarf milli VIRK og lŠkna um allt land og ■eir eru almennt or­nir betur me­vita­ir um e­li ■jˇnustu VIRK.

Hvert ß hlutverk VIRK a­ vera Ý mati ß starfsgetu einstaklinga?

Ljˇst er a­ VIRK ber ekki ßbyrg­ ß a­ meta rÚtt einstaklinga til framfŠrslu Ý veikindum en hvernig ß a­ tengja saman upplřsingar ˙r endurhŠfingarferli einstaklinga vi­ mat ß starfsgetu og rÚtti til framfŠrslu og hva­a hlutverk hefur VIRK Ý a­ meta starfsgetu einstaklinga? Frß upphafi hefur VIRK unni­ a­ ■rˇun starfsgetumats sem hefur bŠ­i ■a­ hlutverk a­ meta st÷­u einstaklinga Ý endurhŠfingarferli og getu ■eirra til launa­ra starfa Ý lok endurhŠfingarferils. Starfsgetumat hjß VIRK er ■vÝ mun vÝ­-tŠkara mat en ■Šr matsa­fer­ir sem hafa veri­ nota­ar hÚr ß landi til a­ meta rÚtt einstaklinga til ÷rorkulÝfeyris. Ni­ursta­a ˙r starfsgetumati hjß VIRK getur vel veri­ mikilvŠgur hluti af ■eim upplřsingum sem framfŠrslua­ilar sty­jast vi­ ■egar metinn er rÚttur til lÝfeyris en sß a­ili sem ber ßbyrg­ ß a­ grei­a einstaklingi lÝfeyri e­a a­rar bŠtur tekur alltaf sjßlfstŠ­a ßkv÷r­un ˙t frß ■eim reglum sem eru Ý gildi ß hverjum tÝma.

Ůa­ er einnig mikilvŠgt a­ hafa Ý huga Ý allri umrŠ­u um starfsgetumat a­ ekki er raunhŠft a­ rŠ­a um breytingu ß matsa­fer­um ßn ■ess a­ ■a­ sÚ sett Ý samhengi vi­ virkni ■ess stu­nings- og velfer­arkerfis sem er til sta­ar. Ůannig kalla breyttar matsa­fer­ir me­ ßherslu ß starfsgetumat ß aukna ■jˇnustu bŠ­i Ý starfsendurhŠfingu og vinnumi­lun fyrir einstaklinga me­ skerta starfsgetu. Innlei­ing starfsgetumats krefst ■ess einnig a­ unni­ sÚ a­ vi­horfsbreytingu Ý samfÚlaginu Ý ■ß ßtt a­ ÷llum sÚ trygg­ ■ßtttaka og stu­ningur og a­ nŠgt rřmi sÚ fyrir einstaklinga me­ misjafna getu. Allt ■etta ■arf a­ rŠ­a og sko­a Ý samhengi og Ý raun ■ß ■arf hÚr a­ koma til sameiginlegs ßtaks bŠ­i velfer­arkerfis og vinnumarka­ar til a­ kerfisbreytingar sem ■essar geti skila­ ßrangri til framtÝ­ar.

Hversu langt ß a­ ganga Ý a­ fylgja einstaklingum aftur ˙t ß vinnumarka­inn og finna vi­eigandi st÷rf?

Ůa­ er ljˇst a­ einstaklingar me­ skerta starfsgetu ■urfa mikla a­sto­ vi­ a­ komast aftur Ý vinnu en hvert er hlutverk VIRK hva­ ■etta var­ar og hvert er hlutverk Vinnumßlastofnunar og eftir atvikum annarra a­ila?

═ upphafi var l÷g­ meginßhersla ß ■a­ hjß VIRK a­ ■rˇa verkferla Ý kringum faglega a­sto­ sem beindist a­allega a­ ■vÝ a­ auka getu einstaklinga ß vinnumarka­i. ═ lok starfsendurhŠfingarferils hjß VIRK eiga rß­gjafar VIRK sÝ­an samstarf vi­ rß­gjafa Vinnumßlastofnunar ■ar sem hlutverk Vinnumßlastofnunar er a­ a­- sto­a einstaklinga vi­ a­ finna st÷rf vi­ hŠfi. Ůessi verkaskipting gengur vel upp fyrir ■ß einstaklinga sem nß Ý gegnum starfsendurhŠfingarferilinn hjß VIRK fullri getu til ■ßttt÷ku ß vinnumarka­i. Hins vegar er talsver­ur hˇpur einstaklinga sem lřkur ■jˇnustu hjß VIRK Ý ■annig st÷­u a­ hann glÝmir vi­ aflei­ingar heilsubrests Švina ß enda og ■arf ■ess vegna bŠ­i mj÷g sÚrhŠf­a ■jˇnustu vi­ atvinnuleit og ■a­ ■arf a­ vera tryggt a­ starfsendurhŠfingar■jˇnustan og vinnumi­lunin myndi eina samfellda heild.

Ůa­ var ■vÝ ßkve­i­ ß ßrinu 2016 a­ fara af sta­ me­ tilraunaverkefni um aukna atvinnutengingu hjß VIRK ■ar sem sÚrhŠf­ir atvinnulÝfstenglar sjß um a­ finna st÷rf vi­ hŠfi fyrir ■ß einstaklinga hjß VIRK sem ■urfa ß mj÷g sÚrhŠf­ri ■jˇnustu vi­ atvinnumi­lun a­ halda. Mikil vinna ß sÚr ■ar a­ auki sta­ vi­ a­ gera samninga vi­ fyrirtŠki sem lřsa yfir vilja til ■ßttt÷ku Ý ■essu verkefni. Ůetta verkefni hefur tekist afskaplega vel og ■essi ■jˇnusta er hŠtt a­ vera Ý formi tilraunaverkefnis og er n˙na mikilvŠgur ■ßttur Ý starfsendurhŠfingarferli margra einstaklinga.

VIRK hˇf einnig markvisst samstarf vi­ ge­deild LSH ß Laugarßsi ß ßrinu 2013 byggt ß hugmyndafrŠ­i IPS (Individual Placement and Support) ■ar sem ungum einstaklingum me­ alvarlegan ge­rŠnan vanda er trygg­ a­sto­ sÚrhŠf­s atvinnulÝfstengils sem sÚr um a­ finna st÷rf og a­sto­a einstaklingana til ■ßttt÷ku Ý atvinnulÝfinu. Skemmst er frß ■vÝ a­ segja a­ ■etta verkefni hefur gengi­ afskaplega vel og n˙ hafa um 90 einstaklingar nřtt sÚr ■essa ■jˇnustu og 75% ■eirra hafa fari­ Ý vinnu. ┴­ur en ■etta verkefni hˇfst var atvinna mj÷g fjarlŠgur draumur margra ■essara ungu einstaklinga og ■vÝ mß segja a­ verkefni­ hafi haft mj÷g jßkvŠ­ ßhrif ß lÝf ■eirra og m÷guleika til framtÝ­ar. N˙ er veri­ a­ a­ ˙tvÝkka ■etta verkefni bŠ­i til fleiri deilda innan LSH og Ý samstarfi vi­ ge­teymi innan HeilsugŠslunnar ß h÷fu­borgarsvŠ­inu. Nßnari upplřsingar um ofangreind verkefni mß finna hÚr Ý ßrsritum VIRK.

Hvert ß hlutverk VIRK a­ vera Ý forv÷rnum ß vinnust÷­um?

Ůa­ er ljˇst a­ ÷ruggt og heilbrigt vinnuumhverfi getur komi­ Ý veg fyrir a­ einstaklingar hrekjast af vinnumarka­i vegna heilsubrests. Íflugar forvarnir og heilsuefling ß vinnust÷­um geta ■vÝ komi­ Ý veg fyrir a­ einstaklingar ■urfi ß starfsendurhŠfingu a­ halda. VIRK hefur ekki l÷gbundi­ hlutverk Ý forv÷rnum heldur liggur ■a­ hjß Vinnueftirliti rÝkisins. ═ skipulagsskrß VIRK er hins vegar opna­ ß ■ann m÷guleika a­ VIRK geti teki­ ■ßtt Ý verkefnum sem sn˙a a­ eflingu forvarna og velfer­ar ß vinnust÷­um. SlÝk verkefni hafa veri­ Ý gangi hjß VIRK og hafa skila­ bŠ­i ■ekkingu og reynslu sem og řmsum afur­um sem stjˇrnendur og starfsmenn ß vinnust÷­um hafa geta­ nřtt sÚr. DŠmi um ■etta er verkefni­ äVirkur vinnusta­urô en nßnari upplřsingar um ■a­ er a­ finna ß vefsÝ­u VIRK.

Stjˇrn VIRK hefur n˙ nřlega ßkve­i­ a­ fara af sta­ me­ nřtt ■rˇunarverkefni til ■riggja ßra ■ar sem markmi­i­ er a­ hafa ßhrif ß bŠ­i vi­horf og breytni stjˇrnenda og einstaklinga Ý atvinnulÝfinu me­ ■a­ a­ markmi­i a­ koma Ý veg fyrir a­ einstaklingar hr÷kklist af vinnumarka­i vegna aflei­inga heilsubrests. Einnig ver­ur unni­ a­ ■vÝ a­ auka ■ekkingu, stu­ning, frŠ­slu og rannsˇknir ß svi­i forvarna ß vinnust÷­um. Leita­ ver­ur eftir samstarfi vi­ fleiri a­ila Ý ■essu verkefni.

Mat ß ßrangri VIRK

Ůa­ er flˇki­ a­ meta ßrangur starfsendurhŠfingar ■vÝ erfitt er a­ segja til um hver hef­u or­i­ afdrif einstaklinganna ef ■jˇnustunnar hef­i ekki noti­ vi­. Besta lei­in vŠri ■vÝ ef unnt vŠri a­ bera saman tvo alveg sambŠrilega hˇpa ■ar sem annar fengi ■jˇnustu en hinn ekki. Ůessa lei­ er ekki m÷gulegt a­ fara ■egar ßrangur VIRK er metinn ■vÝ VIRK ber l÷gum samkvŠmt a­ veita ■jˇnustu til allra um allt land ˙t frß tilteknum faglegum skilyr­um.

VIRK hefur frß upphafi lagt ßherslu ß a­ safna saman g÷gnum sem geta or­i­ grunnur a­ řmis konar mati ß ßrangri starfseminnar. DŠmi um ■a­ er skrßsetning ß framfŠrslust÷­u og st÷­u ß vinnumarka­i Ý upphafi og lok ■jˇnustu, ■jˇnustukannanir og řmis konar mŠlingar ß lÝ­an einstaklinga Ý ■jˇnustu. Einnig hefur ß undanf÷rnum ßrum veri­ skipulega hringt Ý einstaklinga sem hafa loki­ ■jˇnustu og ■eir spur­ir ˙t Ý framfŠrslust÷­u sÝna Ý allt a­ ■rj˙ ßr eftir lok ■jˇnustu. VIRK hefur einnig fengi­ Talnak÷nnun sem utana­komandi a­ila til a­ leggja mat ß ßrangur VIRK me­ tryggingastŠr­frŠ­ilegum a­fer­um. HÚr aftar Ý ßrsritinu er a­ finna upplřsingar um mat ß ßrangri VIRK ˙t frß řmis konar g÷gnum og forsendum. ËhŠtt er a­ segja a­ ni­ursta­an sÚ Ý heild sinni mj÷g jßkvŠ­. Allar mŠlingar sem ger­ar hafa veri­ ß ßrangri VIRK sřna mj÷g jßkvŠ­a ni­urst÷­u hvort heldur sem liti­ er ß lÝ­an og lÝfsgŠ­i einstaklinganna e­a fjßrhagslegan ßvinning fyrir einstaklinga og samfÚlag.

┴rangur VIRK og nřgengi ÷rorku

Ůa­ er e­lilegt a­ menn sko­i samhengi milli starfsemi VIRK og ■rˇun ß ÷rorku ß ═slandi ■ar sem eitt af markmi­um me­ stofnun VIRK var a­ draga ˙r lÝkum ß ■vÝ a­ einstaklingar fŠru af vinnumarka­i ß ÷rorku. Ůa­ er hins vegar ekki einfalt a­ meta ßrangur VIRK Ý ■essu samhengi ■vÝ vi­ vitum aldrei hvernig svi­smyndin hef­i or­i­ ef VIRK vŠri ekki til sta­ar. Hef­i ■rˇun ß ÷rorku or­i­ s˙ sama e­a vŠru jafnvel enn fleiri einstaklingar ß ÷rorku Ý dag ef ■jˇnusta VIRK hef­i ekki veri­ til sta­ar? Ůetta eru spurningar sem vi­ fßum ekki sv÷r vi­ ■ˇ unnt sÚ a­ mŠla řmsa ■Štti sem tengjast starfsemi VIRK eins og nßnar ver­ur ger­ grein fyrir hÚr ß eftir.

Ůa­ eru margir ■Šttir sem hafa ßhrif ß nřgengi ÷rorku og starfsemi og ßrangur VIRK er a­eins einn af m÷rgum. Til a­ meta ßrangur VIRK ■ß ver­ur a­ meta ■ß ■Štti sem VIRK hefur stjˇrn ß og ber ßbyrg­ ß. Ůegar kemur hins vegar a­ ■vÝ markmi­i a­ draga ˙r nřgengi ÷rorku ■ß eru til sta­ar a­rir mj÷g sterkir ßhrifa■Šttir sem VIRK hefur enga stjˇrn ß. Ůar mß t.d. nefna uppbyggingu bˇtakerfisins, barnalÝfeyriskerfi, fÚlagslega a­sto­, ■jˇnustu heilbrig­iskerfisins og margt fleira.á

┴hrifa■Šttir ß nřgengi ÷rorku eru ■annig fj÷lmargir og flˇknir og rannsˇknir og reynsla sřna a­ ßrangur nŠst yfirleitt ekki nema teki­ sÚ heildrŠnt ß mßlum og reynt sÚ a­ hafa ßhrif ß alla ■ß ■Štti sem skipta mßli. Frß upphafi var einnig liti­ svo ß a­ stofnun VIRK vŠri a­eins einn ■ßttur Ý miklum kerfisbreytingum sem ■yrftu a­ eiga sÚr sta­ til a­ auka ■ßttt÷ku ß vinnumarka­i og draga ˙r nřgengi ÷rorku. Sta­reyndin er hins vegar s˙ a­ frß ■vÝ a­ VIRK tˇk til starfa fyrir 10 ßrum sÝ­an hafa engar a­rar kerfisbreytingar ßtt sÚr sta­ til a­ sty­ja vi­ ■a­ markmi­ a­ draga ˙r nřgengi ÷rorku. ┴ me­an slÝk sta­a er uppi er ekki sanngjarnt e­a raunhŠft a­ meta ßrangur af starfsemi VIRK ˙t frß stŠr­um sem eiga sÚr fj÷lmarga og sterka ßhrifavalda a­ra en ■ß sem sn˙a a­ starfsendurhŠfingu og skipulagningu hennar. Til vi­bˇtar vi­ ■etta mß einnig benda ß a­ um helmingur einstaklinga sem fer ß ÷rorku hjß TR hefur ekki veri­ Ý starfsendurhŠfingu hjß VIRK.

Gˇ­ starfsendurhŠfing er vissulega mikilvŠg forsenda ■ess a­ unnt sÚ a­ draga ˙r nřgengi ÷rorku en h˙n dugar ein og sÚr ekki til. A­rir ßhrifa■Šttir eru fj÷lmargir og oft mj÷g sterkir og ef starfsendurhŠfingar■jˇnusta ß a­ hafa ßhrif Ý ■ß veru a­ draga ˙r nřgengi ÷rorku ■ß ■urfa bŠ­i framfŠrslukerfin sem og annar stu­ningur a­ vera ■annig uppbygg­ a­ ■au hvetji til aukinnar vinnumarka­s■ßttt÷ku einstaklinga.

StarfsendurhŠfingar■jˇnusta er ■annig nau­synlegt skilyr­i ■ess a­ unnt sÚ a­ draga ˙r nřgengi ÷rorku og auka ■ßttt÷ku ß vinnumarka­i en h˙n er engan veginn nŠgjanlegt skilyr­i ein og sÚr. Ef uppbygging framfŠrslukerfa og annar stu­ningur innan velfer­arkerfisins og vinnumarka­arins sty­ur ekki vi­ aukna vinnumarka­s■ßttt÷ku og jafnvel vinnur gegn henni eins og dŠmin sanna hÚr ß landi ■ß mun starfsendurhŠfing ekki duga til a­ draga ˙r nřgengi ÷rorku ■rßtt fyrir a­ h˙n skili ßrangri Ý a­ auka vinnugetu og bŠta lÝfsgŠ­i einstaklinga.

Breytilegar ßskoranir og nŠstu skref

Ůa­ hefur margt ßunnist ß ■eim 10 ßrum sem VIRK hefur starfa­. Ůa­ sem mestu mßli skiptir er a­ ß sj÷tta ■˙sund einstaklingar hafa nß­ aukinni og oft fullri vinnugetu me­ a­sto­ frß VIRK og flestir af ■eim 7600 einstaklingum sem hafa loki­ ■jˇnustu VIRK hafa auk ■ess nß­ a­ bŠta heilsu og lÝfsgŠ­i sÝn verulega. Ůetta skilar sÚr ekki bara til einstaklinganna sjßlfra heldur einnig til fj÷lskyldu og nßinna vinna ■eirra og til samfÚlagsins t.d. Ý formi aukins vinnuafls og meiri framlei­ni. Auk ■ess er lÝklegt a­ aukin vinnugeta og betri lÝ­an dragi ˙r lyfjanotkun og ■÷rf fyrir řmsa a­ra ■jˇnustu innan velfer­arkerfisins.

Starfsemi VIRK hefur ennfremur or­i­ til ■ess a­ bŠ­i reynsla og rannsˇknir ß svi­i starfsendurhŠfingar hÚr ß landi hafa eflst og fleiri og fleiri faga­ilar hafa geta­ ■rˇa­ řmis ˙rrŠ­i og ■jˇnustu sem hafa auki­ getu og lÝfsgŠ­i einstaklinga um allt land. Hjß VIRK hafa auk ■ess or­i­ til mikilvŠg g÷gn og ■ř­ingarmikil ■ekking sem hŠgt er a­ nřta til a­ bŠta ■jˇnustu velfer­arkerfisins Ý heild sinni um allt land.

Til framtÝ­ar ■ß er mikilvŠgt a­ horfa til ■ess sem hefur ßunnist en ■a­ er lÝka jafn mikilvŠgt a­ nßlgast verkefnin me­ mikilli au­mřkt og hafa ■a­ ßvallt Ý huga a­ ein rÚtt lei­ ver­ur aldrei til. StarfsendurhŠfing snřst um a­ hafa ßhrif ß einstaklinga Ý sÝbreytilegu umhverfi og Ý samfÚlagi sem ver­ur aldrei eins frß degi til dags. Besta lei­in Ý dag er ■vÝ ekki endilega s˙ besta ß morgun auk ■ess sem vi­fangsefni­ er flˇki­ og ■vÝ getur veri­ erfitt a­ mŠla ßrangur nema yfir langan tÝma og me­ a­fer­um sem munu alltaf byggja a­ hluta til ß forsendum sem aldrei ver­a ˇumdeildar.

StarfsendurhŠfing krefst st÷­ugrar ■rˇunar og vi­leitni til a­ skilja betur ■arfir einstaklinga og samfÚlagsins Ý heild sinni. ŮvÝ er mikilvŠgt a­ ■a­ vi­horf sÚ ßvallt til sta­ar innan VIRK a­ vi­ getum alltaf gert betur. Vi­ ■urfum ßvallt a­ vera tilb˙in til a­ sn˙a speglinum vi­ og vera gagnrřnin ß okkur sjßlf en ß uppbyggilegan mßta. Vi­ ■urfum a­ hafa kjark og ■or bŠ­i til a­ fara nřjar lei­ir og til a­ bakka ˙t ˙r ■eim lei­um sem ekki gßfust vel. A­eins ß ■ann hßtt getum vi­ lŠrt og ■rˇast til gagns fyrir samfÚlagi­ og okkur sjßlf.

Greinin birtist Ý ßrsriti VIRK 2018 - sjß fleiri ßhugaver­ar greinar og vi­t÷l hÚr.


SvŠ­i

  • Gu­r˙nart˙n 1 | 105 ReykjavÝk
  • sÝmi 535 5700
  • Kt. 440608-0510
  • virk@virk.is

OpnunartÝmi skrifstofu: 9:00 - 16:00 (15:00 ß f÷stud÷gum)